Spring til hovedindhold

Flere føler tung boligbyrde nu end før Finanskrisen

Flere oplever boligbyrden som mindre tung, men vi synes stadig, at boligudgifterne er højere, end de var før Finanskrisen.

Selvom boligbyrden, altså de samlede udgifter til bolig, aldrig har været lavere, end de er nu, er der stadig flere, der føler, at de er tunge i forhold til tiden op til Finanskrisen i 2008. Ifølge tal fra Danmarks Statistik mener 9 pct., at boligbyrden er tung i 2017 i forhold til 6 pct. i 2007. Når det kommer til de, som mener, at boligudgifterne er noget af en byrde, er andelen nu oppe på 29 pct., mens andelen kun lå på 21 pct. i 2007. 
I 2017 synes 62 pct. ikke, at boligbyrden er et problem, mens det tal var på 73 pct. i. 2007.

-Det er lidt paradoksalt, at flere oplever boligbyrden tungere nu, hvor den reelt er lavere end i 2007, og det hænger nok sammen med den lidt mere forjættende stemning, der var på boligmarkedet dengang, hvor alt syntes at kunne lade sig gøre, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig.

Som mulig forklaring peger han især på nogle af de stramninger, der siden Finanskrisen er blevet indført, som kræver lidt mere af lånetagerne. 

-Men også det store pres på lejeboliger i de store byer har ført til højere huslejer, og med de kvadratmeterpriser, vi ser nu på ejerboligmarkedet, kan de, på trods af historisk lav finansiering, også være med til at skabe en fortælling om, at det bare er dyrt at bo, siger Thomas Hovgaard.    

Udviklingen går dog i den rigtige retning med færre, der oplever boligbyrden som tung.

-De sidste tre fire år har flere kvitteret for en lavere boligbyrde, og vi tror, at den udvikling vil fortsætte i hvert fald nogle år endnu, siger Thomas Hovgaard. 
 
Indlæser...
Nysgerrig på din boligs værdi? Brug vores boligprisberegner til at se, hvad din bolig er værd.
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.