Himmelflugten på boligmarkedet kan forsøde julen

Næsten halvdelen af alle boliger sat til salg i årets andet kvartal blev solgt inden for tre måneder. Fortsætter udviklingen, kan julen i år meget vel blive ekstra god for landets boligejere og –sælgere, vurderer Nybolig.

Det er som regel ved juletid, at hyggen kulminerer.

Men i år kunne hyggen allerede indfinde sig henover sommeren for landets boligejere og -sælgere.

Nye tal fra Boligsiden viser, at 48,2 pct. af de sælgere, der satte deres villa til salg i løbet af april, maj eller juni fik den solgt inden for tre måneder.

Og det er et tal, der er værd at lægge mærke til. Til sammenligning var tallet for samme periode sidste år nemlig blot 36,8 pct. ifølge Boligsidens opgørelse. Det svarer til en stigning på 31 pct. på blot et år.

Ifølge kommunikationschef i Nybolig, Thomas Hovgaard, er det en fantastisk nyhed for danske boligejere – og særligt for dem, der i disse måneder sætter boligen til salg.

-Det er gunstige tider for både boligejere og boligsælgere. Coronavirussen har indtil nu påvirket Danmark langt mere skånsomt end ventet. Det er den tryghed, der gør, at boligmarkedet nu fortsætter den pæne vækst, siger Thomas Hovgaard.

Ejerlejligheder går som varmt brød
Udviklingen på ejerlejlighedsmarkedet har dog vist sig endnu mere utrolig.

Nedlukningen af samfundet i marts sendte chokbølger gennem især ejerlejlighedsmarkedet, der tog et dyk i det tidlige forår. Men siden da har ejerlejlighedspriserne gjort comeback.

Boligsidens tal for ejerlejlighedsmarkedet viser, at hele 63,3 pct. af sælgere, der satte lejligheden til salg i løbet af andet kvartal af 2020, fik handlen i hus efter højst tre måneder.

Nybolig er klar til julesalget
Hos Nybolig er vi klar til at hjælpe med boligsalgene henover julen. Nybolig vurderer en fortsat optimisme i boligmarkedet, og at sommerens gode takter også kan føre til en større boligsalg i juletiden.

-Antallet af bolighandler er helt naturligt højst om sommeren og lidt lavere i vinterhalvåret. Men i år har vi grund til at tro, at også salget i juletiden vil ligge højere end gennemsnittet, siger Thomas Hovgaard.

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.