Hjælp os med at passe på hinanden

Grundet den aktuelle Corona-krise vil du som kunde kunne opleve, at Nyboligs mæglerforretninger holder igen med at mødes fysisk med kunderne. Men du kan stadig handle bolig via mail og telefon.

Mens Danmark er i Corona-beredskab, vil du som kunde kunne opleve, at nogle af ejendomsmæglerkæden Nyboligs forretninger har valgt at holde igen med fysiske møder. Men forretningerne betjener stadig kunderne via telefon og mail.

-Det er en meget alvorlig situation, hvor vi som en af landets største mæglerkæder føler et ekstraordinært ansvar for gøre alt, hvad vi kan for at efterleve myndighedernes anbefalinger. Selvom en bolighandel er vigtig, er det afgørende, at vi fokuserer alle kræfter på at undgå, at smitten spredes, og derfor opfordrer vi alle til at udvise tålmodighed, hvis de er midt i en bolighandel. Det er i den grad for også for at beskytte vores kunder, at vi er ekstra påpasselige nu. Det handler om at passe på hinanden, siger Peter J. Mattsen, der er direktør i Nybolig. 

Han pointerer, at alle ressourcer er sat ind for at sikre, at mæglerforretningerne lever op til de påbud og restriktioner, som regeringen og sundhedsmyndighederne netop har udstedt. 

-Du kan som kunde de næste fjorten dage opleve, at din ejendomsmæglerforretning vælger at aflyse fysiske møder og i stedet tilbyde det på telefon eller mail. Vi fortsætter med at betjene vores kunder, så godt vi kan, det bliver blot under nogle anderledes vilkår, siger Peter J. Mattsen.

Herunder kan du se svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder har stillet os.

Holder I åbent hus?
Vi holder stadig åbent hus, og er du interesseret i at få vist en bolig frem, så ring til os. Du kan også blive præsenteret for en bolig via elektroniske medier efter aftale – fx Facebook eller FaceTime.

Kan jeg få fremvist en bolig?
Ja, og vi kan gøre det på flere måder. 

Du kan blandt andet få fremvist en bolig digitalt, hvor vi streamer fra boligen efter aftale om tidspunkt med dig. På den måde kan du få fremvist en bolig uden at skulle forlade hjemmet. 

Vi tilbyder også fysiske fremvisninger, hvor vi sørger for, at der er taget højde for de nødvendige forholdsregler. 

Kontakt os for aftale om fremvisning.

Kommer I ud og vurderer mit hjem?
Ja, vi vurderer gerne dit hjem. Vi kan give dig et estimat på værdien af dit hjem, hvis du bruger appen BoligVærdi. Du kan også streame en tur gennem dit hjem med din smartphone, mens du taler med en af vores dygtige og engagerede mæglere.

Endelig kommer vi gerne ud og gennemfører en fysisk vurdering af dit hjem. Her tager vi naturligvis de nødvendige forholdsregler, så vi undgår smittespredning.

Kan jeg holde et møde med jer?
Ja, du vi kan sagtens holde et møde, hvor vi sørger for god afstand, afspritning og mundbind. Det kan også blive digitalt i form af et telefonmøde eller via fx Microsoft Teams, hvis du er mere tryg ved det.

Hold dig opdateret.
Vi opfordrer dig til løbende af holde dig orienteret om den seneste udvikling med coronavirus på www.coronasmitte.dk eller www.sst.dk/corona. På disse sider kan du læse mere om coronasmitte, COVID-19, og vigtigst hvordan du undgår smitte.

Kontakt din lokale Nybolig mægler

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.