Spring til hovedindhold

Hvor blev bidet'et af?

Der har måske stået et bidet på dit eller dine forældres badeværelse. Men hvordan kom den lille aflange vaskekumme til Danmark? Og sælges de stadig herhjemme? Nybolig undersøger det særlige inventar.

De fleste danskere har set et. Visse har også prøvet et – men kun få danskere gider i dag investere i et bidet. 

Og det er da også et spøjs stykke inventar, det lille bidet. Den lille ekstra kumme til af vask af de nedre dele efter toiletbesøg har da heller aldrig rigtigt fundet vej til danskenes bagdele. 

Bidet’et blev opfundet i Frankrig i 1700-tallet, og derefter vandt de lille stykke hygiejneinventar stor udbredelse – særligt i Sydeuropa, arabiske lande og asiatiske lande, hvor brugen af vand og papir historisk ikke var en naturlig del af hygiejnen. 

Populært i 1960’erne og 70’erne
Herhjemme havde bidet’et sin storhedstid op gennem 60’erne og 70’erne, hvor mange badeværelser rundt om i danske parcelhuse blev udstyret med et. 

-Bidet var især populært i vores forældres generation. De så det på charterferier i syden og fik lyst til at udstyre hjemmet i Danmark med et, siger Peter J. Mattsen, direktør i Nybolig. 

Men vi danskere har aldrig rigtigt taget bidet’et til os. Det ligger ret og slet for langt fra vores kultur og forståelse af hygiejne. 

-Ret hurtigt blev bidet’et overflødigt på danskernes badeværelser, og mange brugte det i stedet til at lægge tøj i blød eller andre huslige projekter. De bidet’er, der fortsat er i dag, står for det meste blot og samlet støv, siger Peter J. Mattsen.

Det ses blandt andet i salget af det klassiske franske toiletinvetar. I 2018 solgte badfirmaet Bad & Stil lidt over 1000 toiletkummer men kun 3 bidet’er. Det har medstifter af Bad & Stil Henrik Stauntrup tidligere udtalt til Videncentret Bolius.
Indlæser...
Nysgerrig på din boligs værdi? Brug vores boligprisberegner til at se, hvad din bolig er værd.
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.