København har flest skodboliger pr. indbygger

Ifølge ny rapport har København, sammenlignet med resten af landet, den højeste andel af indbyggere med utilfredsstillende boligforhold. Ifølge ejendomsmæglerkæden Nybolig bør de gode tider udnyttes til at opgradere boligmassen.

Alt i alt er det kun to ud af tre voksne i Københavns Kommune, der kan siges
at have tilfredsstillende boligforhold, mens det er mindst 84 procent på
landsplan. Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport, som Statens Byggeforskningsinstitut og Aalborg Universitet netop har udgivet med titlen Udviklingen i boligsituationen i København og nybyggerets virkninger.
 
-Selv når man fraregner de studerende, hvis boligsituation i de fleste tilfælde er midlertidig, skraber København desværre bunden som det sted, hvor flest har kummerlige boligforhold. Men det er heller ikke så mærkeligt, når København er utrolig populær at bo i, og boligbyggeriet fik en mavepuster efter finanskrisen, siger Thomas Hovgaard, der er relationschef i Nybolig.
 
Ifølge ham bør boligområdet derfor stå højt på den nye borgerepræsentations arbejdsprogram de næste fire år.
 
-Så længe jeg kan huske, har boligpolitik været debatteret livligt i København, men nu befinder vi os i en højkonjunktur, hvor alle forhold er til stede for at få gjort noget ved problemerne, så jeg håber, at den nye borgerrepræsentation prioriterer emnet højt og det ikke kun bliver ved debatten, siger Thomas Hovgaard og fortsætter: 
 
-Jeg er ikke så bekymret for de tyve procent af boligerne i København, som er ejerboliger, for der har den enkelte ejer frihed til selv at opgradere sin bolig, men der hvor man politisk kan gå ind og påvirke boligmassen, mener jeg, at man bør gøre det. Dog kan der være udfordringer med at skaffe håndværkere, da byggeriet i øjeblikket mangler arbejdskraft, siger Thomas Hovgaard. 
 
En bolig anses ifølge rapporten for utilfredsstillende, hvis den enten er overbefolket eller mangler køkken, toilet eller bad.
 
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.