Spring til hovedindhold

Kun få vil bruge deres feriepenge på boligen

Færre end forventet vil bruge deres opsparede feriepenge på boligen, viser ny undersøgelse. Men feriepengene er en historisk mulighed for at gøre boligmassen mere bæredygtig, lyder det fra Nybolig. 

Om få uger vil en del af de opsparede feriemilliarder gå ind på danskernes konti og skabe mulighed for mere forbrug, der ifølge politikerne skal sætte gang i forbruget og dermed skabe vækst og nye arbejdspladser, men det ser ikke ud til, at det er på boligen, at de fleste af os har tænkt sig at bruge de ekstra penge.

Ifølge en befolkningsundersøgelse, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har fået lavet af analysebureauet Epinion vil kun 5,3 pct. bruge alle feriepengene på deres bolig, mens 9,6 pct. vil bruge dele af beløbet på at opgradere deres bolig.

Selvom det potentielt kan løbe op i et par milliarder, som danskerne vil bruge på deres bolig, kommer det alligevel bag på administrerende direktør i Nybolig, Peter J. Mattsen, at ikke flere gå i de overvejelser.

-De fleste har nok en ide, som de ønsker at realisere i deres bolig, men alligevel er det ikke så mange, der har planer om at bruge pengene på deres bolig. I forhold til de klimamål, vi har sat os i Danmark, er det ellers en oplagt mulighed for at være med til at yde et bidrag til en mere klimavenlig boligmasse, hvis nogle af pengene bliver brugt på at gøre vores boliger mere klimavenlige. Samtidig vil det også skabe mere beskæftigelse og produktion, siger Peter J. Mattsen.

Han opfordrer derfor landets boligejere til at overveje, om de udbetalte feriepenge kan bruges på at gøre boligen mere bæredygtig.

-Det er en historisk mulighed, og man kan faktisk komme rimeligt langt for den gennemsnitslige udbetaling på 25.000 kr. Fx nogle nye vinduer, mere isolering på loftet, eller tilskud til en ny og mere bæredygtig varmekilde. En ekstra gevinst ved netop at optimere boligen energimæssigt er, at den bliver mere attraktiv for fremtidige købere, fordi alt tyder på, at boligens energimærke bliver et væsentligt parameter i fremtiden, siger Peter J. Mattsen. 

 
Indlæser...
Nysgerrig på din boligs værdi? Brug vores boligprisberegner til at se, hvad din bolig er værd.
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.