Ned med slidte huse - op med boligmarkedet

Nedrivning af tomme, nedslidte bygninger vil være en saltvandsindsprøjtning til boligmarkedet i landdistrikterne, mener et flertal af Nyboligs ejendomsmæglere i en ny rundspørge.

Der kan være mange årsager til, at boligmarkedet ikke er oppe i samme høje gear i alle dele af landet, men ser man på landdistrikterne, tyder det på, at det i høj grad er de tomme, nedslidte bygninger, som står i vejen for en regulær opblomstring. Det mener i hvert fald et flertal af Nyboligs ejendomsmæglere, som har forretninger i yderområderne i en ny rundspørge, som Nybolig netop har foretaget.
 
I rundspørgen svarer 60 pct. af Nyboligs mæglere, at nedrivning af tomme, nedslidte bygninger i høj grad vil kunne forbedre boligmarkedet i landdistrikterne. 3 pct. svarer i meget høj grad, mens 15 pct. svarer hverken eller og 20 pct. svarer i ringe grad. 3 pct. svarer i meget ringe grad.
 
-Der er ingen tvivl om, at tomme, slidte bygninger ikke virker særligt tillokkende på folk, der leder efter et nyt sted at bo. Hvis der er for mange forladte bygninger i et område, kommer det hurtigt til at virke lidt spøgelsesagtigt, og det er ikke opskriften på at få gang i boligmarkedet i landdistrikterne, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Nybolig.
 
Fra flere af Nyboligs mæglere er håbet, at de neslidte og tomme bygninger igen vil få politikernes opmærksomhed.
 
-De fleste politikerne taler ofte positivt for vækstskabende initiativer for landdistrikterne, men det er sjældent, at man ser konkrete resultater af de gode intentioner. At få fjernet en masse af de gamle huse, som kun vidner om armod og forfald, ville være en kærkommen saltvandsindsprøjtning for boligmarkedet mange steder, siger Thomas Hovgaard.
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.