Nybolig forventer et stabilt 2018

Både meldingerne fra landets ejendomsmæglere og udviklingen i dansk økonomi varsler et roligt 2018 på boligmarkedet, vurderer Nybolig.

Der er ikke dømt topunderholdning, hvis man har tænkt sig at være tilskuer på første parket til udviklingen på boligmarkedet i 2018. Ifølge en rundspørge blandt ejendomsmæglerkæden Nyboligs 220 forretninger er forventningerne til prisudvikling, salgstider og prisnedslag nemlig beherskede. 
 
Den ene halvdelen af mæglerne forventer moderate prisstigninger, mens den anden halvdel forventer uændrede priser. Når det kommer til salgstider, mener 40 pct. de vil falde, mens 30 pct. tror, de vil stige, og hvad angår afslag i pris, fordeler forventningerne på samme måde.
 
-Resultaterne bekræfter forestillingen om et dansk boligmarked med betydelige geografiske forskelle, men de viser samtidig også, at vi ikke er på vej mod noget drastisk det næste års tid. De fleste forventninger er moderate, og ingen forventer således hverken store nedture eller opture på boligmarkedet, siger Thomas Hovgaard, der er relationschef i Nybolig. 
 
Og det er der flere gode grunde til, vurderer Nybolig.
 
-Det går godt i dansk økonomi, renten er lav, tilliden og optimismen er høj, og der gives grundig lånerådgivning på baggrund af regler, der er blevet justeret løbende siden krisen. Samtidig er boligudbuddet lavt og antallet af interesserede købere højt, så alt i alt tyder det på, at vi kan se frem til et år, hvor der er ro og stabilitet på boligmarkedet, siger Thomas Hovgaard. 
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.