Røde køber sommerhus, blå køber villa

Nybolig har foretaget et prøvevalg blandt 1.500 boligkøber i tredje kvartal 2016, og resultatet viser, at rød blok har indhentet blå blok, siden Nybolig spurgte sidst. Samtidig tyder det på, at hver boligtype har sin politiske farve.

Følger din politiske overbevisning din boligs ejerform? Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse blandt 1.200 af ejendomsmæglerkæden Nyboligs boligkøbere i tredje kvartal 2016 er der en klar tendens til, at folk, der stemmer på rød blok, køber sommerhus, mens folk, der stemmer på partier i blå blok, i højere grad foretrækker villaen. På ejerlejligheder fordeler rød og blå blok sig ligeligt. 
 
Ifølge undersøgelsen ville 47 pct. af sommerhuskøbere, hvis der var valg i dag, stemme på rød blok, mens 30 pct. ville stemme blåt. Resten ville stemme blankt eller har ikke stemmeret. 45 pct. af villakøberne ville stemme blåt, mens 30 pct. ville give deres stemme til rød blok. 
 
-Det er kendt, at man stemmer mere blåt på landet og mere rødt i byerne, hvilket passer fint med, at villaerne udgør en stor del af boligmassen på landet. Samtidig ved vi, at mange byboer køber sommerhuse for at få tættere adgang til naturen, så det bekræfter også antagelsen, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Nybolig.
 
Venstre og Dansk Folkeparti taber stemmer til Socialdemokratiet
Nybolig udsendte det samme spørgeskema i 2016, hvor man spurgte, hvad folk havde stemt ved folketingsvalget i 2015, og dengang vandt blå blok sikkert. Ved denne gang at spørge, hvad folk ville stemme, hvis der var valg nu, har rød blok halet kraftigt ind. 
 
-I forhold til sidste undersøgelse, hvor blå vandt med 51 pct. af stemmerne mod rød bloks 31 pct., viser vores nyeste undersøgelse, at der er sket i markant skred, så vi nu har dødt løb. Rød blok har dermed indhentet blå blok, så de nu er lige store. Det er Venstre og især Dansk Folkeparti, som har tabt stemmer til Socialdemokratiet, viser vores måling, siger Thomas Hovgaard. 
 
Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.