Velkommen indenfor i boligen på Nyhusgade 8C, som er et halvt dobbelthus med en supergod central beliggenhed tæt på alt i byen.
Boligen fremstår i rigtig flot stand og er meget lys og indbydende. Planløsningen er veldisponeret og jeres nye hjem er indrettet med en god entré, et dejligt soveværelse samt et lyst og pænt badeværelse med brus og vaskemaskine. Endelig har I et flot køkkenalrum med hvide elementer og træbordplade og med plads til spisebordet lige ved siden af. Køkkenalrummet er i halvåben forbindelse med den skønne stue, der byder på et herligt lysindfald og udgang til den sydvestvendte terrasse.
Udenfor venter en dejlig nem og overskuelig have med et skønt terrasseområde, der sikrer jer mange solskinstimer og hyggelige grillaftener. Om aftenen trækkes markisen ud, og så kan I nyde de skønne danske sommeraftener og et godt glas vin med jeres kære ved jeres side. Til ejendommen hører endvidere et godt udhus.
Beliggenheden er rigtig god, idet I er i gåafstand til centrum af byen, hvor I finder gode indkøbsmuligheder i Netto, Lidl, Inoord og i den hyggelige gågade med et varieret udbud af butikker. Byen byder desuden på mange kulturelle tilbud og et dejligt miljø omkring den historiske kanal.
Hvis I vil ud i naturen, kan I glæde jer over, at Halsnæs byder på mange smukke og varierede naturoplevelser. I kan gå en tur i skoven omkring Arresødal og komme hele vejen til Arresø ad den 265 meter lange gangbro med en udsigtsplatform for enden, hvor I kan nyde søens dyreliv på nært hold. I er desuden kun en kort køretur på 15 minutter fra nordkysten og Kattegats blå bølger. Her kan I tilbringe mange solrige timer ved stranden ved Liseleje, Tisvildeleje eller en af de andre skønne sommerbyer.
Hvis dette lyder som noget for jer, så ring til os. Vi vil glæde os til, at fortælle meget mere om boligen og den gode centrale beliggenhed.
Vil du læse mere om mulighederne i vores kommune, så klik på nedenstående links.
Oplev Halsnæs klik her & Vi elsker Halsnæs klik her
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.