Prøv lige en gang, om du kan finde en mere charmerende (og samtidig supergodt beliggende) ejerbolig end den her. Det bliver meget svært, ikke sandt?
Her er vi midt i den hyggelige og historiske del af Skanderborg, lige ned til søen og med kort gåafstand til alt, hvad du kunne tænke dig af bekvemmeligheder. Det indebærer alle former for indkøb, spændende specialbutikker, Kulturhuset med blandt andet biograf, udstillinger m.m. - og det gælder også alt det, du bruger fritiden på; idrætsmuligheder, skøn natur m.m.
Endelig skal det også med, at du på cyklen kun har et par minutter til stationen, hvor toget til Aarhus bringer dig ind midt i Smilets By på bare 12 minutter. Dermed er boligen også værd at overveje for dig, der læser eller arbejder inde i eller omkring Aarhus.
Boligen er en rækkevilla med ejerlejlighedsstatus og sammen med dine naboer har du en direkte adgang til søen, hvor I har terrasse. Her er der også en lille badebro, så har du lyst til en forfriskende dukkert - enten når du står op eller når du kommer hjem - så bliver det altså ikke meget nemmere end her.
Boligen er let og overskueligt indrettet med entré, hvor der er garderobeskab og plads til vaskemaskine. Til den ene side er så et pænt stort soveværelse og badeværelse, mens der til den anden side er et kombineret køkken/alrum og stue. Her får du et overraskende godt lysindfald, ikke mindst på grund af ovenlysvinduet, som sammen med de fritlagte bjælker giver hjemmet den unikke og indbydende stil.
Det er i ejerforeningen vedtaget, at der skal lægges nyt tag og isættes nye vinduer i ejendommen.
Som en ekstra krølle på halen; er du til Smukfest og ikke lige gider sovepose og telt, så kan du gå hjem på få minutter og sove i din egen seng - hvis altså din nye adresse hedder Adelgade 23C.
Mød os på Facebook~
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse