Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Når først I er flyttet til Vejgaard, har I næppe lyst til at flytte herfra igen, for med en god adresse i den eftertragtede bydel er I sikret en rar tilværelse tæt på byen - og fordi rækkehuset er renoveret fra slut 2023 til start 2024, kan I starte det nye boligkapitel med det samme.
En by i byen.
Velkommen til Vejgaard - en attraktiv bydel, der indkapsler rolig landsbystemning og udfolder sig med alt, hvad I kunne ønske jer af hverdagen. I kan gå til bl.a. Vejgaard Østre Skole, og ganske nær hoveddøren finder I både indkøbsmuligheder, børnepasning og en fodboldklub. Det hele ligger et stenkast øst for Aalborg C, som venter efter knap ti minutters køretur, ligesom I kan tage bussen direkte dertil.
Rækkehus med dejlige udearealer.
Bagved rækkehusene ligger et stort græsareal, og hvert rækkehus har faktisk sit eget stykke græsareal - det, der hører til dette hus, er dét, hvor tørresnorsstativet i træ står. Derudover har I jeres egen terrasse, som peger i sydlig retning og kan indrettes med siddepladser i solen. Med andre ord er I altid bare få skridt fra et skønt udespot.
Et hjem i indflytningsklar stand.
Ejendommen er renoveret fra A-Z: Alt gammelt tapet er nedtaget, der er spartlet overalt, opsat filt og malet, lofterne er rettet og malet, ligesom alt træværk, lister og døre. Alle trægulve er nyslebne og fået hvidlud efterfølgende, og der er kommet ny eltavle og nye kontakter. Stueplan samler sig om et nyt HTH-køkken med nye Bosch hvidevarer, og det lægger sig lige op ad stuen, hvor et indbydende samlingspunkt kan tage form. Den nedre etage afrundes af et badeværelse med gulvvarme, og som en skøn detalje er der udsyn til det hyggelige nærmiljø fra flere af rummene. Ovenpå er der sørget for to gode værelser og en repos med praktisk skabsplads. I får endnu mere plads at gøre godt med, da her ligeledes er en brugbar kælder, som byder på vaskerum samt to disponible rum og har egen indgang.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse