Rækkehus i ét plan med hyggelig og solrig have
En god og tryg beliggenhed i Ulsted. Velkommen til Ulsted, hvor lokallivet er godt, og hvor naturen er tæt på. Her udbyder vi nu et pænt og praktisk rækkehus på 98 kvm med sydvendt terrasse og hyggelig have – kun en halv times biltur fra Aalborg C. Et godt hjem for solisten eller parret, der ønsker et komfortabelt hjem med plads til gæster.
Et godt og aktivt lokalliv
Velkommen til en by, hvor man hilser og hygger! Her er et godt socialt netværk og masser af aktiviteter for både store og små. Det kan anbefales at besøge www.ulstedby.dk for at få et indblik i de mange initiativer og hensigter, som byen kan tilbyde dig og din familie. Herfra kan dine små børn gå til både skolen eller børnehaven. Sportshallen, der danner rammen om mange arrangementer, er også i gåafstand. Der er cykelafstand til Dagli'Brugsen, hvor dine daglige indkøb nemt kan klares. Kigger man på et kort, ser man straks, at Ulsted placerer sig utrolig dejligt i landskabet; omgivet af marker og med masser af luft omkring sig. Her kommer du til at bo med nem adgang til det hele - Aalborg, Dronninglund, og Hals.
En dejlig have med gode solchancer
Rækkehuset er beliggende som den sidste i rækken, hvilket giver en uforstyrret placering. Nemme udearealer, hvor du kan se frem til både terrasseområder, græsstykker og blomster. En tæt hæk er med til at indramme matriklen, så den ligger ganske uforstyrret hen, mens flisegangen langs facaden giver nem adgang til baghaven mod syd. Her findes den delvist overdækkede terrasse med sol fra morgen til aften, som kan nydes komplet ugeneret med solen til bords. Der er etableret hul i hækken til hyggeligt skovområde, så naturen kan opleves på tætteste hold med fuglesang i træerne. Der findes desuden carport med anvendeligt redskabsrum.
God planløsning og dejligt lysindfald
Huset rummer 98 boligkvadratmeter, og planløsningen udnytter hver en meter så fint. Du træder ind i en rummelig entré, og herfra har du til den ene side et stort soveværelse og et flisebadeværelse; til den anden side har du køkken og bryggers samt en dejlig stue og endnu et værelse. I køkkenet får du en hyggelig spisekrog, mens stuen byder på et skønt lysindfald og udgang til terrassen. Dele af indretningen kan godt klare en opdatering – men rammerne for et godt og behageligt hjem, de er på plads.
Økonomien i boligen
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.
Kontakt

Kontakt
Mette Marie Pallisgaard
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Aalborg Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret