Spring til hovedindhold

Den store guide til salg af sommerhus

Et par sidder tæt sammen på en terrasse ved kysten og nyder udsigten over havet i aftensolen
Et par sidder tæt sammen på en terrasse ved kysten og nyder udsigten over havet i aftensolen

Vær afklaret, før skiltet kommer op

Noget af det vigtigste ved et sommerhussalg handler faktisk ikke om huset, men om dig selv.

For mange sælgere er sommerhuset fyldt med minder, traditioner og følelser. Derfor er det vigtigt at være mentalt klar til at sælge, inden salgsprocessen går i gang. Hvis pris, beliggenhed og stand matcher det, køberne søger, kan der komme seriøs interesse tidligt i forløbet, så det er en fordel at være helt afklaret, inden boligen bliver sat til salg.   

Timing kan være afgørende for salget

Det kan have stor betydning, hvornår på året du vælger at sætte sommerhuset til salg. Mange købere er mest aktive op mod forår og sommer, hvor drømmen om livet i sommerhus fylder mest.

Samtidig kan markedet variere lokalt, og derfor kan det betale sig at få en konkret vurdering af, hvornår netop dit sommerhus vil stå stærkest. Her kan din lokale Nybolig-mægler hjælpe dig med at ramme det rette tidspunkt og lægge en plan for salget. 

Små forbedringer gør en stor forskel 

Mange tror, at et sommerhus skal totalrenoveres for at være attraktivt. Men ofte handler det om helhedsindtrykket end om store projekter.

Start derfor klargøringen med de små og hurtige tiltag:

  • Puds vinduer
  • Slå græs, og fjern ukrudt
  • Ryd op på terrasser og i skure
  • Sørg for at rummene er luftigt møbleret
  • Mal eller rens træværk, hvis det trænger


Målet er at skabe et sommerhus, der føles lyst, roligt og indbydende. Små detaljer som blomster på bordet, åbne døre mod terrassen eller et lyst og luftigt opholdsrum kan være med til at skabe en god oplevelse for potentielle købere. 

Gør papirarbejdet klar i god tid

Et sommerhussalg bliver ofte lettere for både sælger og køber, når dokumentationen er på plads fra start.

Sørg derfor for at ajourføre BBR-oplysningerne for ejendommen, og registrer fx:

  • Overdækket terrasse
  • Anneksløsninger
  • Varmekilde

Er oplysningerne ikke registreret korrekt, kan det give ekstra arbejde senere i processen.

Flere sælgere vælger også at få lavet en førsynsrapport inden tilstandsrapporten. På den måde kan mindre anmærkninger udbedres på forhånd, hvilket ofte giver både større tryghed hos køber og et stærkere udgangspunkt i forhandlingen.

En realistisk pris giver det bedste udgangspunkt 

Det kan være fristende at sætte prisen højt, men en realistisk pris skaber ofte mere interesse og minimerer risikoen for, at dit sommerhus ’brænder ud’ på markedet. Når pris, stand og beliggenhed hænger sammen, oplever mange sælgere også et bedre og mere smidigt salgsforløb.

Få hjælp af en af Nyboligs sommerhuseksperter til at ramme et niveau, hvor køberne kan se værdien af ejendommen med det samme.

Fremvisningen er dér, beslutningen begynder

Det er ofte under fremvisningen, at køberne for alvor mærker, om de kan se sig selv i huset, eller om det ikke føles rigtigt. Derfor handler det ikke kun om at rydde op, men om at skabe den rette  atmosfære. Noget, som mange sælgere undervurderer.

Lad sommerhuset fremstå enkelt og indbydende, og tænk i lys, luft og ro inden en fremvisning:

  • Træk gardiner fra
  • Sørg for god udluftning
  • Pluk en buket blomster til spisebordet
  • Køb friske krydderurter til vindueskarmen i køkkenet
  • Lad enkle og stemningsfulde pyntegenstande stå fremme

Skal du betale skat af salget?

I mange tilfælde kan fortjenesten ved salg af sommerhus være skattefri, hvis sommerhuset har været brugt privat af dig eller din husstand i ejerperioden. Der gælder dog særlige regler, hvis grunden er større end 1.400 kvadratmeter.

Skal du derimod sælge en sommerhusgrund, skal du som udgangspunkt betale skat af en eventuel fortjeneste.

Er du i tvivl om, hvad der gælder i din situation, kan det være en god idé at få overblik over reglerne tidligt i processen. Her kan en af Nyboligs mæglere kan hjælpe dig videre.

Sommerhusekspertens bedste råd

Ejendomsmægler og sommerhusekspert Rasmus Møller Hagelund har samlet sine fem bedste råd til dig, der vil sælge sommerhus:

  1. Vær afklaret, før du sætter til salg
  2. Prioritér oprydning og vedligehold
  3. Få styr på dokumentation tidligt
  4. Få hjælp til at fastsætte en realistisk pris
  5. Overvej at udbedre mindre fejl og mangler

Rasmus Møller Hagelund, Nybolig Odsherred

Er du klar til næste skridt?

Når du er klar til at sætte sommerhuset til salg, er det en stor fordel at få sparring fra en mægler, der kender både området og markedet.

Hos Nybolig hjælper vi dig med alt fra salgsvurdering til den videre proces, så du får et trygt og overskueligt forløb.

Kontakt din lokale Nybolig-mægler, og få en uforpligtende snak om dit sommerhus og dine muligheder.

Kontakt din lokale mægler



Indlæser...