Andelsbolig Østerbro

Østerbro – Københavns rolige oase med alt fra bylivets sprudlende energi til naturens skønne ro. Østerbro er den nyere del af København og har lidt over 76.000 indbyggere (2016). Med en andelsbolig på Østerbro er du nær det hele – alt fra storbyens travle tempo og parkernes grønne afslappethed. Østerbro er ganske vist en bydel med nyere historie, men rig på sjove fortællinger og meget andet. De første boliger blev opført af Lægeforeningen som følge af den omfattende koleraepidemi tilbage i 1853. De små boliger skulle bygges i den sundere luft og dermed opstod den charmerende Brumleby. De københavnske borgere havde indtil da boet tæt op ad hinanden inden for fæstningsvoldene, mens de grønnere områder på Østerbro blev brugt som sommerboliger for de velhavende borgere. Det var derfor især velhavere, der flyttede ind i nybyggede villaer på blandt andet Rosenvænget, der ofte betegnes som Danmarks ældste villakvarter. På grund af de rige tilflyttere, blev Østerbro ofte betegnet som et sted for de rige og velhavende med høje etagebygninger og store fine lejligheder. Der er dog også små bygninger med mindre arbejderlejligheder at finde. Eksempelvis er der op til flere mindre Østerbro-andelsforeninger i ”Jydekvarterets” charmerende gader såsom Århusgade og Ålborggade. Her finder du et væld af små andelslejligheder og foreninger i de små og hyggelige gader, der alle gør Østerbro til hvad det er. Et sted midt i byens travlhed og alligevel med en ro over sig.

Andelslejlighed Østerbro – tæt på by og park

Med en andelsbolig på Østerbro får du en andel i et område, der har det hele. Med energien fra Østerbrogade og området omkring Trianglen, skal du ikke langt for at opleve storbyens personlighed. Dertil er der blot et par stenkast til Fælledparken, hvor du kan slappe af og nyde den grønne og naturrige del af København. Små, charmerende københavnergader med alt fra kaffebarer samt indretnings- og tøjbutikker, bringer liv i shopping-gaderne på Østerbro. Hyggelige områder såsom Bopa Plads, Victor Borges Plads og Øster Fælled Torv er blot nogle få områder på Østerbro, som skal opleves og nydes. Østerbro fremstår som et område, hvor der er fokus på byfornyelse men hvor der tages hensyn til de historiske bygninger og elementer. Det sikrer et arkitektonisk sammenspil i området og understreger endvidere Østerbros personlighed. Dertil kan det grønne fokus nævnes, hvor der bliver lagt mange kræfter i skabelsen af de nye metrobaner, Cityringen og metroen til Orientkaj.

Østerbro – Københavns rolige oase

Østerbro byder på noget for enhver smag – hvad end det er kultur, arkitektur eller oplevelser. Der er alt fra spillesteder og kaffebarer til fodbold på det danske nationalstadion, Parken. Andelslejligheder på Østerbro er i høj kurs, hvilket er ganske forståeligt. Det er et område i den københavnske storby, der er uforligneligt og en andel på Østerbro vil bringe dig nær det hele. Hvis du drømmer om en andelsbolig på Østerbro, kan du med rette se de aktuelle andelsboliger, der er til salg netop nu.

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.