Side 2 af 2

Lejlighed - Holstebro

Holstebro er med sine 36.199 indbyggere (2018) den største by i Holstebro Kommune i det nordlige Vestjylland. Byen er en spændende handelsby med mange muligheder og hyggelige gågader, heriblandt Danmarks ældste som er strækningen fra Store Torv til Brotorvet, der blev anlagt i 1963. Derudover byder Holstebro også på en fantastisk kombination af spændende historie, et sprudlende byliv og en farverig kultur med underholdende oplevelser for enhver smag.
Med en ejerbolig i Holstebro er du således garanteret mange spændende muligheder for både børnefamilier, studerende og enlige, der søger en bolig i hjertet af Holstebro tæt på det hele.

Holstebro – En historisk by fuld af muligheder

Holstebros oprindelse kan spores helt tilbage til middelalderen i 1100-tallet, hvor byen opstod som et vadested over Storåen. Byen er sidenhen blevet et bro-sted, der har givet bynavnets sidste del. Det første led i navnet stammer fra betegnelsen for ”hult” sted eller ”hul” med reference til sænkningen ved Storåen.
Holstebro har i mange år fungeret som et trafikalt knudepunkt mellem Limfjorden og Skjern og fra Vesterhavet til den jyske højderyg, hvor der er i flere hundrede år er blevet handlet med varer på kryds og tværs af landet. Holstebro har derfor længe fungeret som en vigtig markeds- og handelsby siden byens oprindelse. Byens handel blomstrede særligt i 16000-tallet og i første halvdel af 1700-tallet, hvor der blev handlet med huder, kolonialvarer, klæder og uld.

Udover den stigende handel gennemlevede Holstebro også den tidlige industrialisering i 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, hvor befolkningstallet steg markant. Inden for denne periode blev også Holstebro Havn og jernbaneforbindelsen ved Struer anlagt, hvilket gav gode transportmuligheder både til og fra den vestjyske by. I 2006 blev Holstebro kåret som Danmarks bedste og flotteste handelsby grundet byens sprudlende handelsliv, der centrerer sig omkring gågaden i centrum og de store varehuse, der ligger i udkanten af byen. I dag er Holstebro således en drivkraftig handelsby inden for fremstilling af blandt andet fødevarer, maskiner og jernvarer, møbler og træ og kemisk industri.

Historisk set har Holstebros drivkraftige handel således præget byens erhvervsmæssige struktur gennem mange år. I dag ligger flere gamle virksomheder som Scandinavien Tobacco Group, Færch Plast, jernstøberiet Vald. Birn i byen og mange andre i hjertet af byen, hvilket giver gode erhvervsmæssige muligheder for tilflyttere i Holstebro. Leder du efter en lejlighed i Holstebro, er der derfor rig mulighed for at finde drømmejobbet nær din bolig.

Lejligheder i Holstebro – Tæt på by og kultur

Holstebro er kendt for at være en historisk kulturby, der byder på en masse kulturelle oplevelser for personer i alle aldre – både store som små.
Hvis du er til moderne kunst, kan du med rette besøge Holstebro Kunstmuseum, når tiden byder til det. Det kulturhistoriske museum byder både på dansk og udenlandsk nutidskunst med et lokalhistorisk arkiv. Også gadebilledet er præget af moderne skulpturer og kunstværker, hvor du finder flere moderne kunstværker foran blandt andet det gamle rådhus, den Røde Plads og mange andre kendte steder.

Holstebro byder også på et aktivt sportsliv med flere idrætsanlæg, et kæmpe stadion og en lang række sportsklubber og foreninger. Der er derfor mange gode muligheder for familier med børn eller studerende, der ønsker en aktiv tilværelse i hverdagen. Hvis du er til mere bløde bevægelser, er der også mulighed for at gå til dans eller lytte til musik i byens teater.
Udover byens rige erhvervsmuligheder, er der også mange gode muligheder for at videreuddanne sig i Holstebro. Du finder blandt andet VIA University Campus Holstebro, Holstebro Gymnasium og HF, Erhvervsakademi MidtVest og mange andre kendte uddannelsesinstitutioner.

Går du med tanker om at flytte i en lejlighed i Holstebro, kan du med rette kontakte din lokale Nybolig Mægler. Vi hjælper dig med at realisere dine boligdrømme.

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.