Side 4 af 2

Sommerhus til salg i Kalundborg

Kalundborg er en hyggelig gammel købstad, som ligger på Nordvestsjælland med 16.295 indbyggere. Kalundborg har fjorden som nærmeste nabo, her finder du spændende events og vandaktiviteter i havneparken, hvor der kan bruges mange sjove timer med hele familien.

Kalundborg fortæller et dejligt stykke danmarkshistorie, da du i Højbyen finder Danmarks fineste og største samling af huse fra middelalderen. Højbyens vartegn er den unikke fem tårnede Vor frue kirke, som bestemt er et besøg værd.

Med et fritidshus i Kalundborg får du en fantastisk beliggenhed tæt på badestrand, flot natur og en by med mange aktiviteter.

 

Fritidshuse i Kalundborg – oplev en særpræget natur

På Sjællands vestkyst finder du mange gode fjordstrande, med høj kvalitet og et godt strandmiljø. Er en hyggelig fisketur mere tiltalende, er der mange gode fiskesteder langs kystlinjen ved Kalundborg. Her kan b.la. Røsnæs Fyr, Sortenstenen ved Asnæs skoven eller i Kalundborg inderfjord anbefales.

Ved Røsnæs fyr kan i opleve naturskønne omgivelser. Vandrestier der tager jer hen, hvor det kun er muligt at komme til fods. Røsnæs har en naturskole, hvor der bl.a. er en legeplads med klatretovsbane, klappedyr og bålplads hvor I kan grille. Fra stranden kan hele familien bade og fange krabber.

Når man har sommerhus i Kalundborg, er det oplagt at tage på ø-hop. Her kan det anbefales at besøge Sejerø og mærke den ro, der sænker sig. Det er muligt at tage med på hestevognstur og lade sig friste af gårdbutikkernes lækkerier. Er du mere til at opleve øen på hesteryg, er der også mulighed for at tage med på en guidet ridetur rundt på øen.

Sommerhus i Kalundborg – en hyggelig og attraktiv by.

I Kalundborg finder du mange forskellige typer af restauranter og cafeer. Kalundborg byder på både cafeer og shopping muligheder og ikke mindst en hyggelig og afslappende atmosfære. I løbet af sommeren er der flere forskellige aktiviteter for børn og voksne. Det kunne være summerdance, hvor du får lov til at danse det bedste du har lært eller nyde Kalundborg musikfestival for hele familien - mulighederne er store.

Hvis du går med drømmene om at købe et sommerhus i Kalundborg, kan du kontakte din lokale Nybolig allerede i dag. Her står vi klar til at hjælpe dig med at finde det fritidshus i Kalundborg, der kan realisere dine sommerhusdrømme. Vi har et stort udvalg af sommerhuse til salg i Kalundborg.

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.