Er I på udkig efter noget helt særligt i København? Der er wow-faktor, historisk charme og Nyhavn-atmosfære på allerbedste vis her i Nyhavn 57B og 57C. I skal nemlig se på to baghuse, der er forbundet med en overdækket "bro" - naturligvis fredet og endvidere med lave ejerudgifter.
Her er selvsagt enormt gode muligheder for at indrette på forskellige måder. Det kommer helt an på, hvem I er, og hvad I ser potentiale i. Se eventuelt ind i mulighederne for at indrette i flere boliger i den fredede ejendom, hvor I kan sætte alt fra stueplan og op til fjerde sal i spil. Det giver jer enormt god plads at råde over, og i stueplan får I to store rum, der flettes sammen af en fantastisk charmerende gård. Herfra kan I også få adgang til resten af etagerne. Går vi op gennem etagerne, fletter en svalegang de to baghuse sammen, og samtidig ligger de ugenerede for hinanden. I begge huse er der både gode opholdsarealer, køkken-alrum og unikke, stemningsfulde udsigter gennem de kittede sprosse- og dannebrogsvinduer. Trægulve og fyldningsdøre fuldender det historiske udtryk.
Mellemste baghus er i dag indrettet med to boliger, på henholdsvis 124 m2 (1 og 2. sal) og 62 m2 (3. sal). Bagerste baghus er indrettet som kombineret bolig og erhverv med 46 m2 på hver etage.
Øverst oppe venter der to disponible rum på hver ca. 30 m2, samt en tagterrasse, der giver jer en enestående udsigt over Nyhavns tagrygge og gamle bindingsværkejendomme. De private rammer på den gamle ejendom fra 1712 er en skøn oase at nyde sommerdagene i købstaden i - det er umiskendeligt en atmosfære, der skal mærkes og opleves.
Nyhavns kanaler, Nyhavnbroen og de ikoniske facader ligger udenfor hoveddøren, hvilket efterlader jer på en levende beliggenhed med en bred vifte af ypperlig kvalitet og kultur at begive sig ud i.
Bemærk ejendommen er beliggende på lejet grund, med en uopsigelighed indtil d. 1. april 2080. Lejen udgør kr. 100 årligt.
Book en fremvisning og se og hør mere om denne exceptionelle mulighed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.