På Skindergade 15 ligger en sjældenhed af en villa, der giver jer hele fem etager og en sydvestvendt gårdhave. Der er tale om en ældre, velholdt ejendom, som er opført i 1734. Fra den solrige gårdhave kan I nyde bygningens fine udtryk, da den er beklædt i et flot sort og gult bindingsværk. Omkring ejendommen er desuden gode parkeringsforhold for biler og cykler. Indendørs venter jer fem etager, der grundet løbende vedligeholdelse og modernisering står fuldstændig klar, og venter på, at I bosætter jer. Her kan I glæde jer over lyse, fine trægulve og herskabelige detaljer på vægge og i lofter, som giver boligen særpræg og charme. Etagerne giver desuden mulighed for at give familiens teenager sin helt egen lejlighed eller mulighed for indretning af erhvervsdel. Vi starter på anden sal, hvor familiens fælles anliggender er samlet, da der her udfolder sig et stort og lyst køkkenalrum. Køkkenet er opført i et stilrent design i hvide og sorte smagfulde elementer, og her prydes rummet af et flot, lyst trægulv og synlige træbjælker i loftet. Hertil er på denne etage en stor, lysfyldt stue. På 3. sal inviterer en stor, lys repos jer ind på et rummeligt værelse, der drager fordele af et naturligt lys og et smukt loft-til-kip med fine synlige træbjælker. Hertil er på denne etage et stort og lyst badeværelse. Fra både 1., 2. og 3. sal kan I nyde udsigten ned til Regensen og dens have og udover Københavns smukke bygninger med et raffineret kig til Rundetårn. På 1. sal er endnu en lys stue og et rummeligt værelse. Her er ligeså et stilrent badeværelse med bruseniche. I stueplanen venter jeres sommerparadis - nemlig den sydvestvendte gårdhave, hvorfra I kan nyde solens stråler det meste af dagen. På denne etage er en rummelig entré og et lysfyldt stuemiljø med store gulv til loft vinduer. Hertil et disponibelt rum, som er indrettet med et funktionelt køkken. Denne etage giver mulighed for at give teenageren sin helt egen bolig eller muligheder for indretning af erhvervsdel. I husets kælder venter endnu flere indretningsmuligheder. Hernede finder I et stort, lyst værelse, to gode disponible rum samt et vaskerum og et stort badeværelse. Villaen bliver kun endnu mere attraktiv, når man inddrager den ideelle beliggenhed, der placerer jer midt i byens mange fristende tilbud. Her placerer indkøbsmuligheder samt hyggelige caféer og restauranter sig som perler på en snor omkring jer. I er kun 120 meter fra Gråbrødretorvs hyggelige miljø. I kommer ydermere nemt med offentlig transport blot 500 meter til Gammel Strand Station.
BOOK EN FREMVISNING NU HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD!
BESTIL EN GRATIS & UFORPLIGTENDE SALGSVURDERING ALLEREDE I DAG HOS NYBOLIG MUNCH & BJERREGAARD PÅ TLF: 3587 7000!
VI HAR BUTIKKER PÅ.
- København K, Torvegade 27, 1400
- Nørrebro, Jagtvej 55, 2200
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.