'Lykkesholm' er navnet på denne historisk betydningsfulde gård, som Franz Stæhr opførte i 1785. Til gården hørte der oprindeligt 100 tønder land. Tilbage står nu hovedbygningen og en pragtfuld have på 1.618 m2 med adresse på den prominente på Femte Juni Plads, der er et symmetrisk og klassisk haveanlæg, etableret og navngivet i 1906 for at hædre den danske grundlov fra 1848. Både beliggenheden og ejendommen er fuld af historiske og kulturelle referencer, som er bevaringsværdige på alle måder og derfor higer efter en ny ejer med sans for at bevare en kulturhistorisk perle, og som vil se det som en mulighed at føre stedet videre for eftertiden og sikre det langt ind fremtiden, samtidig med at det kan danne rammen om et kultiveret hjem for en familie, måske en stor familie. Her er plads til mange individer og adskillige generationer på de i alt mere end 900 m2, der ligger fordelt på tre mageløse etager, den ene mere atmosfærefyldt end den anden. I stueetagen er der fem stuer en suite plus en havestue med særlig stemning. Det er sådan et rum, hvor man bliver helt afslappet og har lyst til bare at blive siddende, mens man skuer ud i den store have og ind mod de højloftede, og også intime stuer. Eller til bare at sidde og lade tankerne vandre. De stemningsfyldte rum kommunikerer i kraft af indretningen med farvemættede, figurative tapeter, originale stuklofter og dørkarme med bladguld, at middelmådighed, standardiseret minimalisme og ensretning ikke er den eneste vej at følge. Huset her er et statement om, at der altid har eksisteret noget særligt, og at dette ekstraordinære gerne må være, bevares og videreudvikles. Dog skal man ikke tro, at denne ejendom kun appellerer til bagudskuende historikere og museumsfolk. Næ, for det er jo et levende hus, der fortjener fortsat at være rammen om visionære menneskers spændende liv. Det fortjener at blive videreført og udviklet i respekt for fortiden og med en dedikeret fremtidstro. "Over indgangen til Lykkesholm står den kendte inskription: "Soli Deo Gloria", al ære tilkommer Gud, hvilket typisk er blevet mejslet ind i bygninger, religiøse og verdslige, hvor ejeren vil henlede opmærksomheden på, at man bør lade sine handlinger orientere mod andre end blot sig selv og sin forfængelighed, forgængeligheden. Gennem historien har man ofte set denne livsfilosofi forkortet til S.D.G. fx på mønter helt tilbage fra 1622. I nutidige termer anvendes SDG som noget tilsvarende, nemlig som de 17 FN-definerede verdensmål, Sustainable Development Goals, som alle lande og alle virksomheder og principielt set alle mennesker opfordres til at udvikle sig efter for at gøre verden mere bæredygtig. Det er et sjovt sammenfald i symbolsprog og en underliggende, dyb mening med det hele. Til den oprindelige gård hørte der adskillige udhuse, lader og stalde. Og jordene strakte sig fra Ladegårdsåen over mod Frederiksberg By og helt til Damhussøen. I 1795 oplevede ejendommen Københavns store brand og i 1807 englændernes bombardement, hvor et skotsk regiment opstillede kanoner i Lykkesholms have. I 1805 blev ejendommen ombygget af C.F. Hansen, arkitekt og direktør for Kunstakademiet. Han er en af danmarkshistoriens vigtigste arkitekter, som også har stået bag genopbygninger af Vor Frue Kirke, Christiansborg, Slotskirken og masser af andre betydningsfulde bygningsværker. Efter krigene i 1848 og 1864 var Lykkesholm en lystgård for velhavende københavnere. I 1885 blev jordene udstykket. Omkring Lykkesholm lå de vidtstrakte marker, der på den anden side havde gården Flintholm som nabo. Mod nord stødte Lykkesholms marker op til Grøndalsgården, men en del af jorden er bevaret som det grønne område, der nu hedder Grøndalsparken. Mod syd strakte gårdens have sig helt ned til jernbanen ved Finsensvej. Ejendommen er kort sagt en af de solide markører i Frederiksbergs historie og Danmarks historie, ligesom den vil blive det i den fremtidig ejers personlige familiehistorie. Siden 1785 har der været 15 ejere. Nu søges den 16. via en seriøs proces.