Denne ejendom repræsenterer en fantastisk mulighed for at skabe dit drømmehjem i et af Valbys mest eftertragtede områder – PÅ LUKKET VEJ!
Beliggende på en populær og central adresse i et suverænt villakvarter, er du omgivet af smukke og herskabelige ejendomme, der alle bidrager til en charmerende og klassisk atmosfære. Området inviterer til hyggelige gåture, hvor du kan opleve alt det spændende, som kvarteret har at byde på. Ejendommen ligger i umiddelbar nærhed af Valby Tingsted og med kort afstand til Valby C, hvor du finder et væld af indkøbsmuligheder, Spinderiet, caféer og meget mere. Den grønne oase Søndermarken og det pulserende Carlsberg kvarter ligger også inden for gåafstand, hvilket giver dig mulighed for både rekreative og kulturelle oplevelser. God logistik med kort afstand til Danshøj St. Den optimale kombination af ro og puls inden for 300 meter!
Denne ejendom stråler af klassisk charme og elegance, hvor tidløse detaljer skaber en unik atmosfære. Høje stuklofter, smukt sildebensparket, franske døre og andre klassiske elementer er med til at gøre boligen til noget helt særligt. Boligen byder på en gennemtænkt planløsning, hvor hver kvadratmeter er udnyttet til fulde. I stueplan finder du et rummeligt og indbydende køkkenalrum, der smelter sammen med to stuer en suite. De store vinduespartier lukker lyset ind og skaber en behagelig forbindelse mellem inde- og udeliv. Fra stuerne er der direkte adgang til den frodige og hyggelige have, som indbyder til afslappende stunder. Et praktisk gæstetoilet fuldender stueplan.
På 1. salen fortsætter de charmerende detaljer med tre store værelser, der hver især emmer af karakter og sjæl. De store glaspartier sikrer et skønt lysindfald og forstærker følelsen af rummelighed. Her finder du også et særdeles rummeligt badeværelse og et separat toilet, som begge byder på et strejf af luksus i hverdagen.
Kælderen, med sine høje lofter, er ikke blot funktionel, men også et ideelt sted for opbevaring eller hobbyprojekter. De tre disponible rum giver masser af muligheder, og her er også et praktisk bryggers, som gør hverdagen nemmere. Ejendommen har ligeledes garage.
Denne ejendom er for dig, der værdsætter klassisk æstetik og ønsker at bo i en bolig, hvor sjæl og charme er i højsædet.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse