Tilstandsrapport er opdateret ift. tag - restlevetid markant længere - se rapport!
Området omkring Harrestrup Allé er i rivende udvikling med en spændende lokalplan - bl.a. det nye Grønttorvet som er i gang med at blive ombygget fra erhverv til boliger og som i fremtiden vil tilbyde helt nyt pulserende liv. Huset ligger kun 20 min. cykling fra Rådhuspladsen. Offentlig transport nås hurtigt ved Åmarken St., Vigerslev Allé St. og Ny Ellebjerg St. med kommende metro. Det generelle løft i kvarteret afspejler sig også i de store investeringer, der bliver lavet i de lokale skoler og kommunale tilbud. Her er kort afstand til grønne områder i form af Valbyparken, Københavns største park, med strand og ydermere naturskønne Vigerslevparken blot få minutters gang fra ejendommen, hvorfra du kan nyde de hyggelige løbe- og gåture. Endvidere få minutters kørsel til motorvejsnet og kort afstand til Hvidovre Havn. Køb dig ind i en spændende fremtid!
Her er muligheden for at erhverve en virkelig idyllisk ejendom med tilhørende gode faciliteter. Husets hyggelige og ugenerte have vender mod syd, hvilket betyder optimale betingelser for sol hen ad dagens senere timer. Haven har du direkte udgang til via boligens store opholdsstue, hvilket giver en god synergi til sommerhalvårets grillaftener. Èt af ejendommens helt store aktiver er den store garage med plads til 2 biler. Omfangsdræn med liftpumpe anlagt i 2017.
Huset har en spændende og fleksibel planløsning, hvilket bl.a. betyder mulighed for etablering af ekstra værelse. Du bliver overalt mødt af store vinduespartier, hvilket sikrer huset et godt lysindfald, der tilmed skaber rummelighed. Boligens center findes i den store sydvendte opholdsstue som er i åben forbindelse med køkkenalrummet. Her er du i kort afstand fra kokkeriet i køkkenet og over til spisepladsen, og du kan derfor altid være i nærvær med gæsterne. Stuens rummelighed giver mulighed for etablering af ekstra værelse. Boligens stueplan byder allerede på nuværende tidspunkt på 2 sovepladser i form af et godt, reelt soveværelse samt en unik soveafdeling i forhøjet niveau, hvorfra du har et flot udkig til haven. I stueplan finder du foruden entréen husets ene badeværelse i hvide fliser med separat brus. Du kan endvidere se frem til stor, brugbar og tør kælder indeholdende 3 store, disponible rum samt endnu et badeværelse med kar.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.