Rækkehuset er beliggende på en fredelig lukket villavej i en hyggelig og rar atmosfære med små stemningsfyldte røde ens huse med søde forhaver og masser af børn på vejen. Tæt på skole, institutioner og butikstorv samt rekreative grønne områder.
Bevaringsværdigt dejligt Rækkehus i røde mursten fra 1943. Man bydes velkommen af vindfang og fordelingsgang med gulvvarme og skabe. Herfra er der adgang til køkken, bad, børneværelse og stue. Huset blev totalrenoveret i 2008 og alt fremstår lækkert og flot med den skønneste finish. Badeværelset er stort og eksklusivt med brus, flot vægthængt reol med skuffer samt varme i gulvet belagt med store mørkegrå klinker. Lækkert køkken med integrerede hårde hvidevarer og plads til større familie sammenkomster. Køkkenet har klinkegulv, der går igen i bryggers og gang. I bryggerset er nyt gasfyr, vaskesøjle og udgang til gårdhave. Lys sydvestvendt stue med udsigt over haven og brændeovn. Soveværelset ligger i forbindelse med stuen og har god skabsplads. Der er flotte plankegulve i stue og soveværelse.
Fra stuen er der adgang til 1. salen med hobbyrum og loftsrum.
Til rækkehuset hører en hyggelig forhave med nyere anlagt terrasse og græsplæne, lukket gårdhave samt et udhus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.