Kom med til Lyngevej og oplev et skønt villakvarter med en venlig atmosfære og rare naboer. Her, i nr 45, kan I nu flytte ind og slå jeres folder, for den fine rødstensejendom står klar til indflytning og den vil uden tvivl danne de perfekte rammer om jeres tilværelse.
Huset står på en 905 m2 stor og solbeskinnet grund. Her henledes tankerne hurtigt på de lune sommerdage, hvor den store, sydvendte træterrasse forlænger huset og indbyder til hyggelige stunder, imens havens grønne arealer omdannes til børnenes legeplads.
Bag det klassiske ydre venter der jer et lige så indbydende indre, hvor lysindfaldet er i fokus og hvor alt fremtræder i overordentlig flot stand. Huset råder over 220 etagemeter, som fordeler sig med 110 m2 i stueplan og i kælderen. De gode ekstra m2 i kælderen indeholder et wc, et praktisk vaskerum og to disponible rum, der bl.a. anvendes som et værelse i dag. Her har I et utal af indretningsmuligheder - hvad end det er en super god teenageafdeling eller et værksted til gør-det-selv-manden.
Vi bevæger os op i stueetagen, hvor planløsningen byder på to gode værelser, en super dejlig stue, køkken-alrum og badeværelse. I bemærker først og fremmest husets lette og indbydende atmosfære, som understreges af det pragtfulde lysindfald, der stråler ind ad vinduerne og danser fint på de hvidmalede gulve og vægge. Imens breder havens grønne arealer sig bag hver rude, og fra både stuen og køkkenalrummet smelter inde- og udelivet sammen via terrassedørene. Stuen og køkken-alrummet udgør hjemmets hjerte, nogle skønne leverum, hvor der er plads til at være sammen om hyggen. Det store spisekøkken er opført med fine træelementer, rustikke klinker og en skøn kogesektion, som tilfører charme til det i forvejen dejlige rum. Imens er stuen rummelig og indretningsvenlig, dejlig lys og super hyggelig med de sprossede vinduer, der inviterer havens natur indenfor.
Rammerne for et skønt hjem er sat, men beliggenheden sætter lige prikken over i’et på herlighederne. Huset ligger nemlig på en dejlig, fredelig og ugeneret koteletgrund i et charmerende villakvarter, hvor der er masser af legekammerater og venlige naboer. Samtidig befinder vi os centralt i Hedehusene, så alt fra handlemuligheder og take-away steder til skole, fritidsaktiviteter og daginstitutioner kan nås til fods. Det samme gør sig gældende for togstationen, som hurtigt og nemt forbinder jer med de omkringliggende byer. Hvad mere kan man ønske sig?
Velkommen hjem!Ring til os alle ugens dage mellem 8-22 på telefon 46 32 33 22
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.