Velkommen til denne enestående villa på Brostykkevej 38 i det eftertragtede Risbjergkvarter. Den gråfilsede ejendom i tre plan drager allerede ved første øjekast med sin arkitektur, vinkler og originale småsprossede hjørnevinduespartier. Her bliver I mødt af den fineste snoede pigstenssti, som fører op til hoveddøren, og når I træder indenfor mærker I med det samme villaens sjæl, charme og historie.
I kommer til at bo i Risbjergkvarteret, som er et af Hvidovres mest populære områder, særligt blandt børnefamilier. Her bor jeres børn dør om dør med vennerne, og så er der kort vej til Risbjergskolen og daginstitutioner. Nyder I at være sammen i naturen, kommer I til at bo tæt på grønne, rekreative områder i både Vigerslevparken, Valby Parken og Kystagerparken, hvor I også kan få glæde af Hvidovre strand og havn. Offentlig transport og indkøbsmuligheder er også tæt på. Villaen indeholder i stueplan en rummelig entré, gæstetoilet, køkkenalrum og stue. På førstesalen er der tre gode værelser og et badeværelse med brus. I kælderplan finder I et stort og praktisk vaskerum med både vaskemaskine og tørretumbler samt tre disponible rum. Kælderen er lys med mange vinduer, lysegråt epoxymalet gulv og rå, fritliggende træbjælker, som skaber stemning og hygge. Fra baghaven er der adgang til et stort, lyst anneks, som kan bruges til alt fra atalier, orangeri, hjemmekontor, hobbyrum eller værksted – her er det kun fantasien, der sætter grænser.
Køkkenalrummet i forbindelse med stuen er villaens hjerte og leverum. Her strømmer lyset ind af de mange store vinduespartier, som skaber en fantastisk rumfornemmelse. Her får I mulighed for at samle hele familien på tværs af madlavning i det autentiske køkken med stort, lækkert gaskomfur, mens børnene leger, laver lektier og eftermiddagshygger. Her er højt til loftet, originale plankegulve, og i vinkelstuen med opmuret brændeovn er det nemt at forestille sig rolige stunder, mens ilden knitrer og varmer. Fra køkkenalrummet er der udgang til haven, og her smelter ude- og inderum sammen på fineste vis. Haven fremstår som naturhave med mange træer og beplantning, og så ligger for- og baghave i forskellige niveauer. Her er mange gode og ugenerede hyggekroge, flere terrasser og et græsareal med plads til både fodbold og bålhygge. I haven får I mulighed for at komme helt tæt på naturen og sove under åben himmel i jeres helt eget shelter. Her er der direkte kig til stjernerne og mulighed for at være i et med naturen.
Lyder det som et hjem for jer? Kontakt os for en fremvisning. Vi vil glæde os til at vise jer ejendommen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.