Her er hjemmet til parret eller familien, som ønsker at bo i det dejlige Grækerkvarter med gåafstand til både S-tog og hverdagens fornødenheder. I får en lys villa på 107 velindrettede kvadratmeter, og dertil kommer en brugbar underetage på samme areal, der virkelig udvider boligarealet. Yderligere kan I se frem til skønne terrassemiljøer samt en solrig have. Ejendommen er opført i 1955 og i forbindelse med anlæg af det nye store fliseareal er der skabt plads til gode parkeringsforhold.
En trappe fører jer op til det høje stueplan, og her venter jer et indbydende opholdsmiljø. I hjertet af huset finder I det store Køkken-alrum, hvor I nemt indretter jer med et spiseafsnit. Fra det gavmilde glasparti strømmer dagslyset indenfor. Køkkenet præsenterer sig nydeligt med stor kogeø med granitplade og gasblus, hvide fronter samt lys bordplade. Gennem glasdøren bliver I ført videre til den rummelige dagligstue, der nemt kan arrangeres med et sofahjørne og hvis skydedør forbinder rummet med terrassen. Resten af etagen udgøres af to værelser (kan nemt føres tilbage til de oprindeligt 3) samt et badeværelse fra 2019
Efterfølgende bevæger I jer ned i underetagen, hvor I kan glæde jer til et stort disponibelt alrum. Herudover får I tre disponible rum i boligkvalitet, et toilet og et vaskerum. Vinduerne tilfører dejligt med lys, og underetagen byder virkelig på masser af muligheder, herunder muligheden for at etablere et større badeværelse. Det skal nævnes, at underetagen har egen indgang. Haven byder på en solrig flisebelagt terrasse, der grænser op til græsplænen. Foruden få buske er haven enkelt anlagt. I får nærhed til det meste på denne adresse, og både Friheden Station, busstoppested, indkøb, Dansborgskolen og daginstitution ligger inden for 900 meter.
Er det hjemmet for jer? Så ring og hør nærmere.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her