Ønsker I en tilværelse i et familievenligt område i Hvidovre? Så kan denne pragtfulde villa nu blive jeres. Boligens 156 veletablerede kvadratmeter byder jer et spisekøkken, en stue og udestue samt tre værelser, to badeværelser og et bryggers. Dertil venter fornøjelser udenfor i den herligt velanlagte have.
Gulstensvillaen byder jer velkommen i læ for nedbør under carportens overdækning, og inden døre åbenbarer sig et indbydende hjem, hvor hvert eneste rum fremstår fuldendt. Dagligstuen emmer af en yderst behagelig atmosfære, der blandt andet skyldes brændeovnens stemningsskabende ild, det flotte parketgulv og ikke mindst de vældige vinduespartier, der leder dagslyset ind fra udestuen. I udestuen forlænges sommeren betragteligt, og det er ingen sag at forestille sig de hyggelige stunder, der kan finde sted her. Køkkenet præsenterer sig også på nydelig vis med masser af bordplads, skabsplads og rum til spisebordet.
Forældre kan med fordel finde ro for natten i soveværelset i underetagen, der også råder over et nærliggende badeværelse, mens børnene får egne gemakker på førstesalen, hvor badeværelset med badekar leverer fine forhold for skumbade og tandbørstning. Derudover får udelivet perfekte betingelser i haven, der kendetegnes af et rigt og velordnet planteliv, en plan plæne og en fliseterrasse, der nyder godt af solens stråler fra sydvest.
Med bopæl på Hårslevvej 3 i Hvidovre kan I se frem til en familievenlig beliggenhed med alle hverdagens fornødenheder tæt på hjem. Ejendommen grænser op til Avedøre, hvor børnene får få skridt til Frydenhøjskolen, ligesom Avedøre Station, idrætscentret og flere indkøbsmuligheder befinder sig i nærheden. Endeligt kan I nyde naturen og opleve en af de seks glemte kæmper, Trine, på Avedøresletten.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.