Dette halve dobbelthus fremstår fuldstændig indflytningsklar med et hjem, der byder på et væld af lækre løsninger og gedigne materialer, og indretningen fremstår sammenhængende i sit udtryk. Husets placering bliver ikke meget bedre, hvis I prioriterer komforten i hverdagen højt. Fra adressen er der nemlig gåafstand til alle byens faciliteter, heriblandt skole, indkøb og offentlig transport.
Det halve dobbelthus præsenterer sig flot med sin hvide facade og sorte tegltag, og bagsiden af huset præges af store glaspartier. Disse sørger for et eminent lysindfald i stuen med enkle rosetter i loftet og et smukt gulv, der løber videre ud i køkkenet, som er integreret med stuen. Køkkenet er indrettet med et stilrent og strømlinet udtryk med hvide, grebsfrie fronter og spot i loftet, der giver et godt arbejdslys.
Endelig byder stueplan på et lækkert badeværelse med sandfarvede fliser på gulvet, som er ført videre op i brusenichen. Samme detalje og materialevalg er benyttet på badeværelset på førstesalen. Dette er, som resten af huset, indrettet med øje for moderne design og rene linjer med grebsfrit modul med indstøbt håndvask i bordpladen og væghængt toilet. Dertil kommer tre reelle værelser.
Rundt om huset smyger en terrasse sig med udsigt til den enkle have, som byder på et minimum af vedligehold.
Huset ligger i et roligt og attraktivt område i Hvidovre på en ensrettet vej med minimal trafik. Indenfor 500 meter findes der skole, daginstitution og supermarked. For det pendlende folk er der busstoppested tæt ved, mens S-togsstationen ligger under 1,5 kilometer væk og motorvejen nemt kan nås.
Fristet? Så kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.