På Klydevej 11 udbydes nu denne flotte og istandsatte villa med en god og rolig beliggenhed i Hvidovre. Boligen er placeret i et hyggeligt og børnevenligt kvarter tæt på natur og hverdagens gøremål. I kan derfor se frem til et hjem, der ikke alene forsøder tilværelsen, her får I også fantastiske muligheder med mange værelser, lyse opholdsrum og en privat have.
Når I ankommer til adressen, møder I en smuk, hvid villa toppet med et sort tegltag. Her kan bilen parkeres i indkørslen, inden I fortsætter mod hoveddøren ad trappen.
Indenfor udfolder hjemmet sig i nem planløsning på halvandet plan. I stueplan er husets primære opholdsmiljø, der består af en lys stue i åben forbindelse til køkkenet. Her får I et stort og lækkert samlingspunkt for hele familien, hvor I kan mødes om madlavning såvel som leg og lektier. I kan endvidere slå dørene op til en sydvendt træterrasse. På denne etage får I også glæde af et brusebadeværelse med et moderne udtryk samt et bryggers med egen indgang.
På første sal finder I et skønt soveafsnit med fire værelser og et brusebadeværelse.
Udenfor venter en dejlig, lukket have med en omfangsrig træterrasse. I har direkte adgang til denne via stuen, ligesom I kan trække ned i haven, der er omkranset hæk og hegn.
I bosætter jer i den skønne by Hvidovre, hvor I finder både indkøb, pasningstilbud og skoler indenfor en radius af få kilometer.
Følg os på facebook og få besked om nye boliger før alle andre
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.