Leder I efter børnevenlige rammer til familielivet? Så se med her, for nu udbyder vi en lækker etplansvilla i Hvidovre. Her kan I glæde jer over et moderne hjem med en skarp, skandinavisk indretning - bedre bliver det ikke.
Udefra mødes I af en velholdt, rødnistret ejendom med hvide vinduesrammer, alle med nye lavenergi termoruder fra 2018, og en hvid gavltrekant. Bilen kan trilles op i gennem den overdækkede indkørsel, og herfra kan I fortsætte tørskoet ind i bryggerset, hvorfra boligens 129 m2 udfolder sig. Indretningen er lys og indbydende, og samtidigt er der skabt en rød tråd i stilen. Dertil kan nævnes, at der i forlængelse af carporten er en stor isoleret garage.
Det flotte badeværelse står skarpt med hvide elementer, som komplementeres af de store, koksgrå gulvklinker. Med tre reelle og indretningsvenlige værelser er boligen oplagt til familien - og det fantastiske opholdsrum giver jer gode rammer til at samles i. I det U-formede køkken bliver madlavningen uden tvivl en fornøjelse for hjemmets kok, for her forenes æstetik og funktion nemlig på fineste vis. Den hvide bordplade går i ét med de mange hvide, grebsfri skuffer og ovenlysvinduet sikrer et naturligt lysindfald, når der skal kokkeres. I den hvidmalede stue vælter lyset ligeledes ind gennem de brede vinduespartier, og når sommeren banker på døren, åbner I blot skydedøren op og fortsætter ud i haven. Her smyger en terrasse sig om to af husets sider, hvilket giver et herligt uderum, som let lader sig indrette med loungemøbler, grillarrangement og spisebord.
Der er gåafstand til offentlig transport og daginstitution, mens Engstrandskolen, indkøbsmuligheder og kysten hurtigt nås på cykel. Derudover er der kort til Avedøre Station, hvor S-toget kan føre jer ind til København. Trænger I til grønne omgivelser, kan I slentre hen i Mågeparken eller få sand mellem tæerne på Brøndby Strand.
Bestil en fremvisning.
Følg os på facebook og få besked om nye boliger før alle andre