Vend blikket mod Hyttesvinget 34, hvor I nu kan overtage nøglerne til en familievenlig etplansvilla, der ligger roligt og trygt tæt på både byliv og natur. Ja, her venter et boligkapitel i særklasse.
Ejendommen har prydet adressen siden 1969, og den råder samlet set over 161 kvadratmeter. Men lad os starte fremvisningen udendørs, hvor den 808 kvadratmeter store matrikel breder sig ud omkring huset. Foruden indkørslen venter en god og mulighedsrig garage med god plads til opbevaring og værksted til familiens handyman, og derudover venter en dejlig have med plads til leg og aktiviteter såvel som afslapning. Sidstnævnte giver terrassen rig mulighed for – den er selvfølgelig sydvendt og overdækket.
Boligen er hyggelig og lysfyldt, og den fordeler sig over en god og veludnyttet planløsning. I møder først og fremmest en entré og et gangareal med skabsplads, og herfra kan I bl.a. udgang til husets hjerte; nemlig vinkelstuen. Den har vinduespartier mod tre af de fire verdenshjørner, hvilket sikrer et skønt lys, og i vintermånederne er brændeovnen guld værd. Indretningsmulighederne er selvfølgelig i top, og som prikken over i’et er der direkte udgang til terrassen og haven. Køkkenet ligger på den anden side af gangen og er opført i et elegant og moderne design med integrerede hårde hvidevarer samt masser af bord- og skabsplads. Planløsningen viser sig ligeledes med tre gode værelser, der alle har opbevaringsplads, et praktisk bryggers, et flisebadeværelse med brus og et gæstetoilet.
Hyttesvinget er en lille, rolig villavej, og med denne beliggenhed er I sikret en nem og bekvem hverdag. I en radius af få hundrede meter har I både dagligvarebutikker, skole og pizzeria, og i der er heller ikke andet end 1 kilometer til Vallensbæk Station, og her venter også en lille bymidte med bl.a. Lagkagehuset. I er omgivet af den smukkeste natur takket være kyststrækningen, og som prikken over i’et er I hurtigt forbundet med motorvejen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.