Vi har nu fornøjelsen af at kunne sætte en charmerende, stråtækt bindingsværksejendom med adresse på Jens Frobergsvej 8 til salg. Mellem 2006-2008 blev boligen renoveret i en landlig stil, som passer til husets udtryk, og I kan derfor flytte direkte ind i jeres nye hjem, der ovenikøbet ligger i fjerde række fra vandet.
Huset blev opført i 1877 og præsenterer sig derfor med masser af autentiske bondehusdetaljer. Det er placeret på en 763 kvadratmeter stor, lukket grund, der omkranser livet på matriklen med planter og masser af privatliv. Stik mod syd åbner ikke bare en skønt terrasse sig op, hvor idyllen nydes allerbedst, mens også selve haven byder på flere gode solskinsspots. Til ejendommen, der opvarmes med naturgas, hører også et udhus til opbevaring.
Selve indretningen består af 132 kvadratmeters velindrettet, renoveret bolig opdelt i to etager. I forbindelse med renoveringen er der nok af moderniseringer at kigge på: blandt andet nye lofter, indervægge, sprossevinduer, plankegulve i fyrretræ og fyldningsdøre, mens også køkken og badeværelse er blevet nytænkt. Køkkenet er et romantisk rum med kogeniche, brændeovn og alt i hårde hvidevarer integreret i rummet, mens der foran vinduet kan opstilles et spisebord. Stemningen fortsætter ufortrødent på det flisebelagte badeværelse med separat brus og fritstående badekar.
Planløsningen tæller desuden bryggers i samme stil som køkkenet, tre værelser og en stor, rummelig stue med mange vinduespartier, som gør rummet helt ekstremt lyst. Faktisk er lyset et vigtigt element, der går igen i hele boligen, så der altid venter en rigelig mængde dagslys. Det gør sig gældende i stuen såvel som i alle de tre værelser, der i særdeleshed er en indretning, som børnefamilien kan glæde sig over - her er endda mulighed for at indrette flere værelser i overetagen, hvis det ønskes.
Jens Frobergsvej ligger på den rigtige side af Hundige Strandvej blot 300 meter fra Køge Bugt og 1 km fra Waves og Hundige Station.
Kontakt os for en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.