Huset er opført på klassisk vis i hvide mursten med tegl på taget. Store vinduespartier er med til at skabe et helhedsindtryk, der er utroligt indtagende og vidner om et flot lysindfald i de indvendige rammer. Herinde breder hele 175 m2 sig ud og afslører en planløsning med entré, stuemiljø med køkken, bryggers, forældreafdeling med ensuite badeværelse, tre potentielle børneværelser og endnu et badeværelse. I hele huset er der gulvvarme, og det er tydeligt, at herligheden er flot velholdt og opdateret efter alle kunstens regler - og det kommer ikke bag på nogen, at huset gennemgik en totalrenovering i 2015.
Den gode opdeling sætter familiens samvær i fokus, og der gøre plads til både hverdag og fest. Det voluminøse stuemiljø er zoneinddelt, så der er plads til det hele: hygge foran pejsen, middagsmad i spiseafdelingen og madlavning i køkkenet, der er med tidløse HTH-moduler og en flot finish.
Med mulighed for tre børneværelser, hvis der sættes en væg op i det store værelse, er der plads til den store familie. Samtidig har forældrene privatliv i den afsides forældreafdeling. Fra forældresoveværelset, der i dag primært benyttes som påklædningsværelse, er der adgang til et stilfuldt badeværelse med badekar, flotte badeværelsesmøbler og separat brus. Samme stil går igen på det andet badeværelse, og også bryggers og entré er holdt i samme røde tråd.
Til villaen hører naturligvis også en skøn have, og også den er børnevenlig. Her er fokus på leg med både legestativ, sandkasse og nedgravet trampolin, mens de flisebelagte terrasseområder former masser af gode, solbeskinnede hyggekroge.
Villaen ligger i et regulært familiekvarter med lukkede veje og trygge rammer. Herfra løber et stisystem rundt i området og giver adgang til skole, indkøb og station, mens Mosede Havn og Køge Bugt kan nås på en kort cykeltur. For pendlere er der hurtig adgang til hele Storkøbenhavn, og centrum af København kan nås på bare en halv time.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.