Krogårdsvej lægger navn til nogle attraktive adresser, for her flytter I ind på et fredeligt vænge bestående af små, lukkede veje, der danner rammen om en hyggelig bebyggelse af rækkehuse, som ligger tæt på vandet. Der er kun få hundrede meter til kysten, hvor I kan nyde lange gåture og frisk havluft, og samtidig kombineres de naturskønne omgivelser med kort vej til alle de daglige gøremål; i en radius af 1,5 kilometer finder I både daginstitutioner, skole, indkøbsmuligheder, fritidsaktiviteter og S-tog mod København, så her mangler I intet.
I det populære kvarter ligger et enderækkehus, som vil tiltrække alt fra parret til børnefamilien. Huset er opført i 1971, og indendøre er der gennem årene lagt arbejdstimer i vedligeholdelsen, men boligen står i oprindelig stil, så det giver jer en fantastisk mulighed for at sætte jeres eget præg på rummene og skabe præcis det hjem, I drømmer om.
Pladsen er udnyttet til fulde, så I får både et gæstetoilet, et badeværelse, tre værelser og nogle hyggelige opholdsrum i form af et spisekøkken og en rummelig stue.
Takket være placeringen som enderækkehus får I en stor have, der løber omkring det meste af huset, og til den ene side finder I en sydvendt terrasse til sommerdagene, på modsatte side prydes haven af en fin, lille dam, og mod vest får I et uudnyttet havestykke, hvor I kan udleve drømmene om alt fra køkkenhave til en lækker aftenterrasse. Til slut kan det nævnes, at ejendommen opvarmes ved naturgas.
Velkommen hjem til Krogårdsvej 174.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.