OMRÅDET:
I et dejligt kvarter, tæt på alt hvad børnefamilien skal bruge i hverdagen og hvor det gode naboskab præger stemningen, udbydes nu denne lækre, indbydende og indflytningsklar villa. Huset er beliggende på en nem og solrig grund, anlagt med fokus på livsnyderi og desuden blot 300 meter fra Jersie Strandpark, hvor alle vandets muligheder kan nydes gennem hele året.
EJENDOMMEN:
Tre gode værelser, praktisk bryggers med egen indgang, rummelig entré/fordelingsgang, lækkert badeværelse og kæmpestort alrum skaber rammerne om tiden tilbragt indendørs, mens der i den vedligeholdelsesvenlige have er anlagt flere hyggelige og solrige hyggekroge. Køkkenet er smukt istandsat med hvide, grebsløse fronter, integrerede kvalitetshvidevarer, inklusive dobbeltovn samt indbygget kaffemaskine og god skabs- og bordplads. Køkkenet ligger i åben forbindelse med husets store stue, hvor I får rigelig plads til at indrette jer med forskellige afdelinger og desuden har direkte adgang til den sydvestvendte del af haven og et charmerende, overdækket terrasseparti. Her forlænges udesæsonen og her kan I krybe i læ for dug og sommerregn i de varme måneder. Til huset hører en stor, flot carport, der er opført med tilstødende skur. Både ude og inde fremstår huset yderst velholdt og det samme gælder haven, der er anlagt med særligt vedligeholdelsesvenlige løsninger, hvor den store plæne suppleres af skønne fliseterrasse, hvor solen kan følges gennem hele dagen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.