OMRÅDET:
Maglekærvej 9 ligger fantastisk for børnefamilien, lige midt mellem Jersie Strandpark, skole, idrætsanlæg og daginstitutioner og i kort cykelafstand til Solrød Centret.
EJENDOMMEN:
Villaen er løbende istandsat og renoveret og fremstår indbydende og indflytningsklar. Her er hele fire gode og indretningsvenlige værelser, bryggers med egen indgang, to badeværelser, hvilket letter hverdagsmorgenerne for hele familien og stort, lyst alrum i åben forbindelse med husets lækre stue. En planløsning, der favner børnefamilien ideelt i både privatliv og hyggeligt samvær. Samværet er igen i fokus i den fantastisk anlagte have, hvor et stort, delvist overdækket terrassemiljø leder tankerne mod sydlige himmelstrøg og skaber de helt rigtige rammer for at underholde venner og familie i sommerhalvåret, og hvor haven byder op til leg og boldspil for børn og barnlige sjæle. Huset er yderst velholdt og har i forhenværende ejers tid fået nye vinduer, tag og er blevet pudset i 2010. Senest, i nuværende ejers tid, er husets mindste badeværelse, soveværelse, kontor og gang moderniseret i januar 2021. En fantastisk lækker, hyggelig og særligt indbydende familievilla på en perfekt beliggenhed.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her