Omgivet af alle hverdagens bedste indslag og skønne karaktertræk såsom en stor, grøn park og nem afstand til både skoler, daginstitutioner, fritidsliv, indkøb, offentlig transport, motorvejen og sågar Lufthavnen kan I nu erhverve jer dette enestående rækkehus, som ligger i hjertet af det familievenlige kvarter på adressen Jacob Appels Alle 53. Ja, denne vej er hjemsted for de fineste rækkehuse fra 1951, som emmer af stemning og sjæl på samme måde, som det gør sig gældende for Kartoffelrækkerne eller Humleby på Østerbro og Vesterbro inde i byen. Her får I imidlertid en bid af Tårnbys helt særlige ro, hvor I selv kan bestemme, hvornår I vælger storbylivet til og fra. I stedet kan I se frem til en hverdag præget af mere ro og flere muligheder for at nyde en familievenlig tilværelse med spontane gåture og leg i Travbaneparken samt med rig mulighed for, at børnene selv kan finde vej til og fra skole og fritidsaktiviteter, som ligger tæt på jeres nye base! I overtager et på alle måder fantastisk familierækkehus i fire plan, som indbefatter en 51 kvadratmeter stor og anvendelig kælder samt en stueetage, en 1. sal og en stor, åben 2. sal med loft til kip og charmerende bjælker, som I kan sno lyskæder omkring, mens I indtager det hyggelige rum. Hver etage har sit eget brugbare formål, og alt fremtræder utrolig flot vedligeholdt og moderne i sit udtryk, så I straks kan flytte ind! Stilen er gennemført, og der er masser af sjæl og charme at spore i det fine hus!, som byder på farverige vægge, smukke trægulve og flotte elementer i både køkken og på badeværelser. Hvor kælderen rummer en "praktisk afdeling" med flere anvendelige disponible rum, et stort vaskerum, hvor vasketøjet kan klares i ro og mag, samt et ekstra badeværelse med toilet, og 2. salen udgør ét stort åbent aktivitetsrum, som indbyder til masser af hyggelige og kreative stunder, er resten af huset – stueetagen og 1. salen – indrette i klassisk boligstil. Via husets ene flotte terrasse bydes I velkommen til entréen i stueplan, som videre giver adgang til det fantastiske fælles leverum, hvor to åbne stuer og et flot køkken tager imod jer. Her er mulighed for at være sammen og tilbringe kvalitetstid, selvom I beskæftiger jer med hver jeres aktivitet. I kan videre slå døren op til terrassen og haven og søge udenfor i solen. 1. salen er indrettet med tre dejlige værelser, et pænt badeværelse med brusemiljø samt en rummelig gang med opbevaringsplads – så her får I rent ud sagt alt, hvad I skal bruge! Et virkelig smagfuldt og sjælfuldt rækkehus tæt på alle hverdagens faciliteter – må og skal opleves!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.