Skal det være jeres familienavn, der fremover skal pryde postkassen på adressen Mejlskovvej 9 i Tårnby? Dét kan vi godt forstå, hvis I drømmer om! Denne skræddersyede og totalrenoverede familievilla præsenterer sig nemlig i perfekt stand med mange flotte detaljer, og så ligger den helt fantastisk på en rolig villavej lige bag Pilegårdsskolen og Pilegårdsbadet, hvilket understreger den familievenlige stemning og super enkle hverdag, I går i møde.
Villaen er oprindeligt opført tilbage i 1939, men i dag kunne den ligeså godt gå for at være få år gammel takket være det gennemgribende nyrenoverede udtryk, som går igen ude såvel som inde. Mellem den rummelige carport med et stort tilhørende træskur og den flotte, hvidpudsede villa er der blevet anlagt en helt fantastisk træterrasse med rigtig god plads til at nyde sommerhalvåret under åben himmel! Terrassen kan snildt rumme have- og loungemøblerne, den store Webergrill, hængekøjen og børnenes legesager og sandkasse! En sand solskinsoase for hele familien. Derudover byder haven også på en nem og overskuelig græsplæne, hvor der fx er plads til en trampolin eller til at etablere en lækker køkkenhave.
Indvendigt er de flotte, lyse og stilrene materialevalg i fokus; et hjem, der står snorlige, og som er lige til at flytte ind i fra dag ét. Huset indeholder i alt fire værelser, hvor alt lige fra forældrenes dobbeltseng og store klædeskab til børnenes reoler med bamser, LEGO og dukker kan få plads. Det ene værelse er i forvejen forsynet med en rummelig skabsvæg, og ude i den aflange gang finder I også både opbevaringsplads i det indbyggede skab samt i depotrummet.
Videre gennem boligen møder I et dejlig stort og praktisk bryggers, hvorfra I kan tilgå gæstebadeværelset og det store badeværelse med separat brusezone, inden der til slut er adgang til villaens enestående, åbne køkken-alrum med flotte materialevalg over hele linjen og med udgang til havens skønne træterrasse via den ene af stuerne, som kan indrettes som kontor eller lignende. Endelig er der adgang til huset via en pæn entré, som på højre hånd viser ind til endnu et fint værelse med gode indretningsmuligheder.
Med Pilegårdsskolen og den gode svømmehal lige rundt om hjørnet får I en god, sammenhængende hverdag, hvor børnene selv kan pendle trygt frem og tilbage. Området byder ligeledes på flere gode daginstitutioner og fritidstilbud, og så er der også under fem minutter til nærmeste indkøbsmulighed i form af Rema 1000. Af transportmuligheder bor I tæt på Tårnby Torv med station, hvorfra flere busser samt IC-tog og Øresundstoget afgår, ligesom I herfra har adgang til motorvejen!
En virkelig dejlig, tryg og alsidig beliggenhed, som danner rammerne om jeres indflytningsklare familievilla.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.