Rhodesiavej har en attraktiv beliggenhed i 1. parket til Kalvebod Fælled, og det betyder, at I blot er få minutters gang fra dejlig natur, hvilket må siges at være et stort plus for den aktive familie. Det rolige nabolag sikrer samtidig trygge rammer for hele familien, og i en radius af 1 kilometer har I både skole, daginstitutioner og sportsfaciliteter – det samme gør sig gældende for Vestamagercentret gode butiksudvalg samt den nye, store og familievenlige svømmehal, der stod færdig i september 2020. Pendleren kan køre til motorvejen ved Ørestad på 9 minutter, og samtidig er det nemt at komme til København takket være busforbindelserne på Kongelundsvej og metroen ved Vestamager St., som I kan cykle til på kun 10 minutter. Som kronen på værket ligger villaen på den ‘rigtige’ side af Ugandavej, hvor man ikke generes af flytrafikken fra lufthavnen.
Villaen følger selvfølgelig trop og er mindst lige så attraktiv som beliggenheden. Planløsningen er udnyttet til perfektion, og den egner sig til familier såvel som par i alle livets stadier, da der er tale om et etplanshus. Alle kvadratmeter er udnyttet til perfektion, og det ses også tydeligt, at der er lagt meget arbejde i at opgradere boligen. Det store leverum fungerer som hele hjemmets omdrejningspunkt – det har et sublimt lysindfald med vinduer mod tre af de fire verdenshjørner, og det samler både køkken, spisestue og dagligstue med direkte udgang til terrassen og haven samt med en brændeovn, der bidrager med varme og hygge. Køkkenet er opført i lyse, gedigne elementer med integrerede hårde hvidevarer, og resten af rummet kan indrettes lige præcis, som I ønsker.
Boligen råder over intet mindre end fire gode og regulære værelser, og afslutningsvis venter et praktisk bryggers, et flot gæstetoilet og et moderne badeværelse, der ligesom køkkenet er opført i gedigne elementer. Det hele afrundes med en dejlig og solrig have, som breder sig ud omkring huset. Terrassen er perfekt til afslapning i solen, mens græsarealet er ideelt til leg og aktiviteter, og I snydes naturligvis heller ikke for en god indkørsel, garage og skur. Vi kan desuden oplyse, at der er lavet aftale med naboen om at sætte hegn op (står klar i baghaverne), at der medfølger et drivhus, som endnu ikke er opsat og at det udvendige malerarbejde blot skal afsluttes. Med andre ord: de ting, der skal opgraderes, er i småtingsafdelingen og er dermed både nemme og overskuelige.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.