I kan nu overtage nøglerne til et af Dragørs stilrene og moderne Lind & Risør-rækkehuse, som udgør et eksklusivt boligområde, der strækker sig i 1. parket til strandengene og kyststrækningen. Her venter en fortryllende hverdag!
Adressen er Vierdiget 152, og her troner den minimalistiske kvalitetsbolig, som nu kan blive jeres nye hjem – 135 kvadratmeter hverdagsluksus fordelt over to etager, hvor alle materialer er nøje udvalgt, og hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd. Men først og fremmest præsenteres I for den velanlagte forhave med plads til at parkere to biler, et cykelskur og et delvist overdækket terrassemiljø, som er vinklet mod aftensolen i vest. Baghaven er naturligvis østvendt, hvorfor den nyder godt af morgen- og middagssolen; og her er både plads til afslapning i loungemøblerne såvel som grillhygge med venner og familie.
Boligen emmer af kvalitet fra top til tå – og da det er opført i 2018, er alt interiør moderne og fremstår så flot som nyt. Hoveddøren åbner i stueplanet op til entréen, der er veludnyttet med indbygget skabsvæg. Der er adgang til et flot badeværelse herfra, og ved siden af ligger boligens store stuealrum med god plads til nærvær og samvær. Køkkenet er opført i enkle, sorte elementer, der står som kontrast til det ellers lyse materialevalg, og de integrerede hårde hvidevarer sikrer ideelle rammer om madlavningen. Samtidig giver rummets størrelse god plads til både at indrette spise- og sofaafdeling; endda med udgang til baghaven. Slutteligt byder 1. salen sig til med endnu et flot badeværelse samt tre regulære og møblerbare værelser, der alle er udstyret med havudsigt – det ene har endda en skøn, vestvendt altan, hvorfra der ligeledes er udsigt over Øresund.
I forbindelse med opførelsen af disse eksklusive boliger, er Vierdiget blomstret op på ny og udgør nu et af Dragørs mest eftertragtede boligområder. De rolige boligvænger er trygge og hyggelige at færdes på for beboere i alle aldre, og samtidig hersker her et fantastisk naboskab, hvor man kommer hinanden ved. De små, veletablerede stisystemer fører rundt omkring i boligområdet, men de fører også direkte til Øresund. Stranden er guld værd i sommermånederne, og året rundt kan I nyde de naturskønne gangstier, der flittigt benyttes af dragørgenserne. Hundeejerne kan endda glæde sig over den lukkede hundegård, hvor de firbenede kan brænde krudt af i sikre rammer.
På Krudttårnsvej har I bl.a. bageri og slagter, men der er heller ikke andet end 5 minutter (langs vandet) til den gamle by, som huser historie, kultur og et rigt handelsliv. Som kronen på værket byder Dragør også på gode skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, ligesom pendleren har nem og hurtig adgang til motorvejen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her