Denne skønne villa ligger for enden af en lukket vej med kun en enkelt nabo til den ene side, skoven til den anden og sol i haven hele dagen. Men selvom I næsten kommer til at bo midt i naturen, er der kun få hundrede meter til daginstitutioner og tæt på gode indkøbsmuligheder.
Boligen er placeret centralt på grunden, så I får mest ud af både forhaven med plæne og en stor terrasse - og af baghaven med frugttræer og et drivhus, der bare venter på at blive fyldt med frugt og grønt.
Husets stueetage er sat grundigt i stand i 2019, hvor planløsningen blev ændret, så lyset nu flyder frit gennem de store åbne rum, og der er plads til liv i alle aldre. På gæstetoilettet og i stuen er der indlagt gulvvarme under de smukke, hvidolierede planker, mens brændeovnen i køkken/alrummet sørger for ekstra hygge på en kold dag.
I køkken/alrummet falder det smukke lys fra de mange vinduer på begge sider, og med udgang til både terrassen i forhaven og den overdækkede terrasse mellem køkkenet og annekset flytter I nemt måltidet udendørs og kan endda også nyde det, når duggen falder. Fra køkkenet er der desuden nedgang til kælderen, som også er blevet sat i stand og rummer viktualierum og vaskefaciliteter.
Det store, sydvendte soveværelse på 1. sal er en sand drøm af en ægte master-suite, som også kan deles op i to værelser med en skillevæg. I forlængelse af værelset er en walk-in garderobe, en skøn stor terrasse, hvor man kan nyde solen helt ugenert, og et helt nybygget badeværelse med gennemførte, smukke detaljer. På reposen ligger et selvstændigt badeværelse, så beboeren i etagens andet værelse både har eget bad og har masser af opbevaring med en fuld skabsvæg.
Annekset blev bygget i 2012 og er siden opdateret med nyt køkken. Det fungerer som en selvstændig gæste-unit eller teenageafdeling med fuld gulvvarme, lækkert bad, egen indgang og ekstra opbevaring under loftet. Grundens størrelse giver desuden mulighed for at benytte huset som 2-families ejendom. Dobbeltgaragen har også fået ekstra kærlighed med hævet tag, nye epoxygulve og varmeblæser, så temperaturen kan holdes konstant. Hvis denne ejendom lyder som noget for jer så ring til Nybolig og bestil en fremvisning allerede i dag.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her