Her er tale om en villa, hvor samvær og hygge er i fokus, og således er både udearealer og boligens charmerende detaljer prioriteret og fremhævet, for en særligt stemningsfuld ambiance.
Ejendommen: Indenfor fordeler pladsen sig på to etager suppleret af fuld kælder. Villaen byder indenfor i stueetagen via en entré med videre adgang til et åbent, rummeligt trapperum med trappe til både husets førstesal og kælderen. I stueplan ligger der to værelser, hvoraf det ene er en oplagt forældreafdeling med direkte adgang til husets badeværelse og rummelige indbyggede skabe.
Badeværelset er lyst og lækkert istandsat med fliser i sildebensmønster på gulvet, muret bruseniche med glasdør og rainshower, hængetoilet og rummeligt vaskeskab.
Stueetagen rummer desuden gæstetoilet, køkken og to, skønne stuer.
Køkkenet er pænt og velholdt og har direkte udgang til den sydvendte del af haven. Køkkenet er 27m2, køkkenet er ekstra m2 som ikke godkendt på BBR (117m2 i alt).
Der er etableret lyskasse med ovenlysvinduer i rummet, som genererer skønne lysindfald i det rummelige køkken, hvor der er rigelig plads til spisebord.
De to stuer ligger i åben forbindelse til hinanden med en særligt indbydende rumfornemmelse og smukke detaljer, der tæller synlige bjælker i loftet, skønne, store sprossevinduer og buet åbning mellem stue og forstue.
1.sal: På husets førstesal ligger et repos og to skønne, disponible rum. Hele førstesalen har åben til kip og fritliggende hanespær skaber en særligt hyggelig stemning.
Begge rum er indretningsvenlige, og fra det ene er der direkte udgang gennem dobbelte terrassedøre til taget af stueetagens ene stue, med en fuldkommen oplagt mulighed for, at etablere en fantastisk sydvendt tagterrasse med udsigt over området.
Kælderen har egen indgang, vaskefaciliteter og rigelige etagekvadratmetre, der endnu venter på at blive udnyttet til sit fulde potentiale.
Haven er særligt hyggeligt anlagt med skøn, varierende og frodig beplantning, flere hyggekroge og terrasser, og masser af charme og god stemning. Den perfekte balance mellem velholdte opholdsområder og den slags hygge kun en gammelt anlagt have kan sprede.
Huset ligger med nem og hurtig tilkørsel til motorvejen og i kort gåafstand til station, daginstitutioner, skole og skønne Bagsværdfortet hvor områdets børn ynder at lege og udforske.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.