Denne hyggelige villa er perfekt til den lille, travle familie eller til jer to, der drømmer om at bo hyggeligt og overskueligt tæt på den dejlige natur ikke langt fra skov og strand. Huset er omhyggeligt placeret på grunden, så solen udnyttes dagen lang, og havens beplantning sørger for ro og privatliv. Herfra der er kun få minutter til Vedbæk Station, til gode indkøbsmuligheder i Vedbæk og Trørød, til skoler og fritidsaktiviteter, mens gymnasierne i Virum og Nærum er indenfor cykelafstand.
Husets hoveddør fører ind til en rummelige entré, hvorfra der er direkte adgang til det ene badeværelse, til køkken/alrummet og til trappen op til førstesal. Man kan selvfølgelig også vælge den hurtige vej til køkkenet gennem bryggerset, hvor gulvvarmen sørger for at våde sko, træningstøj og husdyr hurtigt tørrer efter en tur i skoven.
Det lyse køkken åbner sig kun halvt ind mod alrummet, så man bevarer både nærheden til hinanden og muligheden for at rumstere med gryderne uden at forstyrre resten af familien. Overalt giver de smukke gulve en varm og stilren kontrast til de hvide vægge og vinduer.
Middagen kan nydes ved et spisebord i alrummet eller på en af de to dejlige, sydvendte terrasser, der strækker sig fra den vestvendte gavl og langs huset ud mod den helt ugenerte have.
Stuen og alrummet ligger i åben forlængelse af hinanden i en vinkel, så vinduerne sikrer et åbent lysindfald fra tre sider, og man får følelsen af at bo helt ude i naturen.
Førstesalen er fordelt på tre hyggelige værelser med skråvægge. Mellem det store soveværelse og de to mindre værelser ligger den lyse repos og husets største badeværelse, der lokker med muligheden for selvforkælelse i et skønt karbad på løvefødder.
Ring for fremvisning !
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.