For enden af vejen ligger skoven som en eventyrlig grønning, og ude i horisonten kan I beundre synet af Øresund og sågar omridset af Sverige på helt klare dage!
Ja, beliggenheden for denne kvalitetsbevidste ejendom på Odinshøjvej 4 kunne simpelthen ikke være meget bedre. Her er naturen i højsæde, samtidig med at alle hverdagens forsyninger er helt tæt på.
Det skulle da lige være et hjem, hvor livskvalitet og gennemtænkte løsninger går hånd i hånd. Og dét gør de her, hvor vi har fornøjelsen af at præsentere jer for det veludførte Trelleborg 0-energi-træhus fra år 2008, der blandt andet byder på et sublimt lysindfald, solide kvalitetsmaterialer og en virkelig attraktiv planløsning.
De 189 kvm – med tilhørende hyggeligt skur og indkørsel med plads til to biler – er udnyttet til perfektion med store åbne rum, masser af gode vinduespartier og et rigt udvalg af udgange direkte til terrasserne, som er anlagt hele vejen omkring ejendommen i samspil med den frodige have med æbletræer og brombær. Bag huset er der anlagt et stort loungeområde med plads til mange gæster. Huset er godt vedligeholdt siden opførelsen i 2008 og står således stadig knivskarpt – og med energivenlige løsninger som Genvex er I også sikret lave omkostninger.
I stueetagen er det det kæmpestore, smukke opholdsrum, der løber med opmærksomheden. Her er køkken-alrum og stuemiljø forenet og bundet sammen af det flotteste egetræsparketgulv. Det veludførte snedkerkøkken med køkken-ø sætter standarden for boligen, og stuen fremviser individuelle zoner til spise- og sofaafdeling – naturligvis med en stemningsfuld pejs. Etagen byder dertil på et stort, praktisk bryggers, entre med store elegante, sorte fliser, et gæstetoilet og en garderobe.
1. salen åbner sig med en stor repos velegnet til fx kontor og med udgang til stor udsigtsfuld balkon med kig til Øresund og Sverige. Dertil et stort master bedroom med eget badeværelse og balkon, samt egen børneafdeling med to store værelser og tilhørende badeværelse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.