I Vejby finder I denne fine etplansvilla i rolige omgivelser med en veludnyttet planløsning, der byder på et åbent køkken og stue, tre værelser, et badeværelse samt et bryggers. Udenfor kan I se frem til en stor have og en solrig terrasse. Huset er tæt på åbne marker og Højbro Å, og så er der gåafstand til alt i byen. Velkommen til.
Ejendommen fra 1979 præsenterer sig nydeligt med et nypudset og malet ydre, ligesom der fra 2019 til 2020 er lagt nye gulve, udskiftet vinduer og døre, malet indvendigt, nyt el og et luft-til-varme-anlæg.
Villaen byder med sine 93 kvadratmeter velkommen med et køkken med sorte fronter. Herfra er der åben forbindelse til stuen, der har plads til spisebordet og sofagruppen, og som nyder godt af lyset fra vinduespartierne mod terrassen.
Dernæst finder I badeværelset, som har gulvvarme og bruseafsnit. De tre værelser er indretningsvenlige, og det ene har endda et indbygget skab. Til sidst er der et praktisk bryggers, der har egen indgang og plads til vaskemaskine og tørretumbler.
I træder ud på en skøn, sydvendt terrasse, hvor I kan placere havemøblerne og grillen. Haven er enkel med forskellige træer og buske og strækker sig hele vejen omkring huset på den 900 kvadratmeter store grund. Her får I desuden en dobbelt carport med direkte indgang til huset.
På Kælderbjerg Park 43 bosætter I jer i et dejligt og stille villakvarter med omtrent én kilometer til Sankt Helene Skole, Sankt Helene Børnehus samt indkøb. Samme afstand er der til Vejby Station og Vejby Hallen med fodboldbane og andre sportsfaciliteter. Sidst, men ikke mindst, kan I besøge de fantastiske omkringliggende sommerbyer som Tisvildeleje og stranden efter blot tre kilometer.
Lyder det som noget for jer? Ring allerede i dag og book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.