I dejlige Græsted ligger denne fine og traditionelle villa, som er helt ideel for den moderne familie. Her er plads til det hele, om det gælder gæster eller hverdagens travlhed. Samtidig ligger huset for enden af en lukket vej, så her er masser af privatliv og ro og fred til børn, og der kommer kun dem, man kender fra nabolaget.
Man møder huset fra vejen gennem den fine indkørsel, som fører til den særdeles anvendelige dobbeltgarage. Til garagen hører 2 gode rum, som kan bruges til både opbevaring, cykler, eller hvad man skulle have brug for. Går man gennem hoveddøren, kommer man ind i den fineste entre med plads til overtøj og mulighed for opbevaring. Herfra kommer man til første badeværelse og første værelse, som er helt perfekt som forældreafdeling. Badeværelset er topmoderne i gode materialer og neutrale farver, og soveværelset er både lyst og rummeligt. Hvis man derimod fortsætter ligeud i entreen, kommer man til stuen, som virkelig er et samlingspunkt for hele familien. Her er plads til alt fra spisebordsarrangement til sofa til hyggekroge og læsehjørner. Samtidig er her masser af lys og udgang til en af de gode terrasser. I forlængelse af stuen ligger køkkenet, som er i rigtig god og moderne stand og med masser af plads til udfoldelse. I hver ende af huset er der desuden 2 gode værelser, hvilket betyder, at der kan etableres såvel hjemmekontor som 2 børneafdelinger. Desuden er der et rummeligt bryggers med udgang til haven.
Her er altså masser af muligheder, og desuden en helt fantastisk have, som har masser af græsplæne til alt fra boldspil, gyngestativ og bålsted, men som samtidig er privat. Desuden er der både en fliseterrasse og en træterrasse rundt om huset, så man kan nyde solen hele dagen og afholde fantastiske middage på en varm sommeraften. Huset ligger tæt på både station, skole og indkøbsmuligheder og samtidig ikke langt fra en masse flot natur.
Det her sted må bare opleves!
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.