Smuk, klassisk murermestervilla med sortglaseret tegl beliggende centralt i hyggeligt ældre villakvarter midt i Gilleleje. Her får du en fredfyldt og helt ugeneret beliggenhed i gåafstand til byen med de mange gode butikker og restauranter, offentlig transport, institutioner, stranden samt det skønne havnemiljø. Endvidere med kun 5 minutter til skolen, så børnene selv kan cykle sikkert frem og tilbage i lukket stisystem.
Haven byder på flere gode solterrasser og er endvidere hyggeligt beplantet med gamle træer og ligger helt ugeneret.~
Her får du i stueplan en god og møblérbar entré med trappe til 1. sal. Stort flot køkken i åben forbindelse med spisestue/stue med hyggelig brændeovn og med adgang til opholdsstuen. God opholdsstue med dobbelt glasdør til haven. Lækkert flisebadeværelse med bruseniche.
1. salen byder på stort børneværelse med havkig samt kæmpe soveværelse. Fra soveværelset er der~udgang til den store tagterrasse med fantastisk udsigt over byen og hvorfra du kan se Øresund. Mellem de to værelser er der et mindre toilet med håndvask.~I stueplan og på 1. sal er der flotte trægulve.~
Kælderen indeholder to disponible værelser, stor møblérbar mellemgang med udgang, badeværelse med bruseniche samt dejligt stort bryggers med bordplads. Der er endvidere gulvvarme i hele kælderen.
Til ejendommen hører stort anneks med to gode værelser og en lille gang. Anvendeligt til gæster, teenageren eller som hjemmekontor, atelier eller lign. I forlængelse af annekset er der stort redskabsrum med plads til haveredskaber, cykler og havemøbler.
Her kan du nyde livet i smukke omgivelser, enten i den hyggelige have eller på en gåtur langs Gillelejes brede strande.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her