Med adresse på Brødeskovparken 18 lige uden for Nørre Herlev finder I dette flotte, arkitekttegnede murstenshus på 160 kvadratmeter fra år 2000, som står klar til at byde børnefamilien velkommen med lyse og indbydende rammer.
I bosætter jer i et lukket og børnevenligt område, hvor hverdagslogistikken nemt går op i en højere enhed takket være den korte afstand til størstedelen af hverdagens fornødenheder. På få minutter kan I gå til Hanebjerg Skole, og den lokale børnehave giver fortrinsret til folk i nærområdet. Der er heller ikke langt til sportsfaciliteter, mens afstanden til naturskønne omgivelser samt Hillerød og Allerød ligeledes er overskuelig.
Se lige her hvor hurtigt I er i børnehaven på cykel:
Ved ankomsten parkerer I bilen i carporten, som tilknyttet har et lille skur, der eksempelvis kan benyttes til opbevaring af cykler eller haveredskaber. Der er gulvvarme i hele boligens underetage, som byder på en spændende, niveaudelt planløsning og gennemgående plankegulve. Foruden et praktisk bryggers med plads til vaskefaciliteter og et badeværelse med bruseniche består stueplan af et opholdsmiljø, hvor det stilsikre køkken fra JKE Design pryder med hvide fronter og en flot træbordplade. Fra køkkenet er der åben forbindelse til spisestuen, hvorfra franske døre leder videre til den oplagte dagligstue. På førstesalen venter en møblérbar repos samt tre indretningsvenlige værelser, og over to af disse finder I en anvendelig hems. Dertil kommer endnu et brusebadeværelse.
Udendørs får I fornøjelsen af en dejlig have, hvor I kan nyde sommeren på græsplænen eller det delvist overdækkede terrassemiljø.
Kan I se jer selv flytte ind her? Så ring til os allerede i dag for at høre nærmere og bestille en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.