Nu har du en eksklusiv mulighed for at købe et nybygget rækkehus i et plan i Ullerød Nord. Et skønt grønt og kuperet område, som åbner op for en helt ny bydel bestående af både parcelhusgrunde, der alle er solgt og ved at blive bebygget, rækkehuse og lejligheder, for slet ikke at glemme områdets nye sociale omdrejningspunkt med bydelshuset "NÆRVÆR".
Centralt placeret i kvarteret, kommer det nye bydelshus "NÆRVÆR" til at danne rammen om mange fremtidige sociale relationer mellem beboerne i området. Et spændende fællesareal baseret på social bæredygtighed med caféliv og muligheder for interaktion mellem områdets familier m.fl.
I kort afstand fra området finder du masser af skøn natur. Området ved Strødam Mose er særligt værd at nævne med det varierede fugleliv. Gode skoler og indkøb (REMA1000 og Netto), er ligeledes indenfor ganske kort afstand. Skal du ind til Hillerød centrum med det hyggelige handelsstrøg og Frederiksborg Slot, tager det dig ca. 10 minutter på cykel.
De stilrene nybyggede rækkehuse i Cirkelbuen varierer i størrelser fra 90m2 til 126m2. Du skal bare vælge hvilken type eller størrelse der passer bedst til dit behov. Rækkehusene bygges naturligvis med de moderne ønsker og krav som svarer til den brede befolknings ønsker til en tidssvarende bolig. Og med de gode tilvalgsmuligheder får du mulighed for at sætte dit eget præg på eventuel indretning.
Rækkehusene bygges i gode kvalitetsmaterialer med både for og baghave samt redskabsskur på ca. 4m2. Her vil være mulighed for tilkøb af carport. Boligerne leveres naturligvis med vandbaseret gulvvarme overalt samt varmegenvindingssystem. Gulvtype for boligerne er som udgangspunkt 3stavs lamelparket i 14mm hvidpigmenteret eg behandlet med mat lak med mulighed for ændring til ask uden merberegning. Ønskes plankegulve i eg eller ask kan dette tilkøbes
For køkkenelementer henvises der til materialeliste hvor muligheder for tilkøb er oplistet. For mere information omkring badeværelser henvises der ligeledes til materialeliste og projektbeskrivelse. Soveværelserne i boligerne indrettes alle med garderobeskabe.
For mere information henvises der til ikano boligs projektbeskrivelse www.ikanobolig.dk
Vi har samlet information til dig der ønsker at vide endnu mere om IKANO Bolig Cirkelbuen
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her