I det dejlige boligområde Sophienborg i Hillerød Vest, ligger denne flotte villa, som er opført af Lind & Risør, hvilket er garanti for god håndværksmæssig kvalitet og gedigne materialer. I nærområdet ligger skoven Selskov, store grønne arealer med stisystemer til både indkøb, skole og daginstitutioner, og derudover gode busforbindelser mod Hillerød Centrum og Station.
Villaen på 112 m2 med en planløsning helt uden spildplads indeholder: Møblérbar entre med karnap. Dejligt badeværelse med stor bruseniche og hvid sanitet. Stor stue med flot karnap, som giver et fantastisk lys med kig ud i haven. Dejligt lyst køkken/alrum med udgang til terrasse. Stort soveværelse med skabsvæg og mindre værelse med skabe. Derudover bryggers med direkte udgang til carport med stort redskabsrum.
Overalt er der gipslofter og flotte parketgulve samt klinker i entre, køkken, bryggers og badeværelse. Der er desuden vandbåren gulvvarme overalt, baseret på fjernvarme med individuel styring i alle rum. Brugsvandet opvarmes af Nilan, som tillige ventilerer indeklimaet i huset. Derudover er der solafskærmning med elektrisk terrassemarkise og elektriske udvendige rullegardiner på stuekarnappen.
Haven er med flotte bede tæt ved terrassen og med lille havepavillon, der indbyder til mange timer, hvor man kan nyde de skiftende årstider fra tidligt forår til sent efterår.
Grunden er højt beliggende med vestvendt have med udsigt til skov og med den flotteste solnedgang.
En absolut flot og velholdt bolig, som sjældent udbydes til salg.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.